Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Slip hænderne mine,» bad hun bønlig.
Han slap dem straks.
«Jeg vilde aldrig sagt det — aldrig,» sagde
han stakaandet, »men du forstod det jo uden
et ord.»
«Nei, jeg forstod det ikke.»
Hun saa usikkert op paa ham. Saa løb
hendes øine fulde af taarer.
«Tilgiv mig!» sagde han fast, han tog sin hue
af og blev staaende saaledes.
«Adjø,» sagde hun sagte, »men jeg vil ikke
gaa paa denne maade, Horten, det er jo hare
noget tøv, ikke sandt?»
«Jo, det er noget løv, lille blaa Perleblomst,»
han smilte mod hende, «men husk, De har
altid en ven i mig — Deres hedste ven — gaa
nu.»
Hun gav ham ikke paany haanden, og løb
ned af trappen — da hun var kommet halvveis
ned ad den, vendte hun sig og saa op paa ham:
«Aa for noget forfærdeligt tøv, Horten,» sagde
hun og smilte.
Saa lob hun hurtig ned, han horte gangdøren
hastig bli smeldt igjen.
— Men inde paa kontoret stod paa samme
tid Reckan med hænderne i lommen og veiede
høit paa taa og lavt paa hæl:
«Du har ikke ladet græsset gro under dine
fødder, Othar, du har smedet, før jernet blev
varmt, kan en næsten sige.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
