Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jo endelig, nu var alt istand — den nydelige,
broderede thedug, hun havde faat af Bina Høy
i bryllupsgave, laa paa bordet, et blomsterglas
med høirøde valmuer, saa store som smaa
tallerkener, anbragte hun midt paa bordet, en
krans af de yndigste, dybblaa forglemmigeier
rundt Othars serviet — ja nu kunde han gjerne
komme, hvad øieblik han vilde. Æggerøren
stod deilig, blod og gul ude paa kogeovnen.
Klokken var to — det var igrunden rart, at
han ikke var kommet. Han kom vel ikke
tilbage med dampskib, men med automobil, som
han havde kjørt afsted med.
Klokken blev tre — fire — fem — Maren
Ragna kunde nu umulig længer hænge ud af
vinduet for at lytte efter automobilen — solen
stod nu lige paa — det var ikke til at holde ud
for varme.
Men Gud, at han ikke kom! Der var da
vel aldrig sket en ulykke?
Hun maatte ned og tale med enken Mayer,
og forsøge at gjøre sig forstaaelig paa sit slette
tysk.
Enken Mayer stod i sit lille, meget skidne
kjøkken med sine sorte øine og sine gulbrune
tvehager.
«Er der sket en ulykke, naadige frue, saa vil
De snart faa det at vide — det skal De saamænd
ikke ængste Dem for.»
— Uf nei, det var ikke nogen trøst i at tale med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
