Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
op og underholdt hende med en rivende
ordstrøm, som hun heldigvis ikke forstod mere end
halvparten af, om mennesker, som pludselig var
forsvundne, «mir nichts dir nichts», og aldrig
mere var at opspore.
Men endte altid sin trøstetale med at sige:
«Mærk mine ord, den unge herre er ude at
more sig — om et par dage har De ham igjen
mere kjærlig end nogensinde — jeg kjender
mændene, naadige frue.»
Det afskyelige kvindemenneske! Maren Ragna
stængte døren og laa den hele eftermiddag paa
sin seng. Hun var saa træt — hun havde jo
heller ikke spist paa to — tre dage.
Det var noget, hun ikke kunde faa tankerne
fra, der hun laa oppe paa den hede, kvælende
kvist under det lave tag, som solen brændte —
og det var sommeren hjemme.
Nu paa denne tid af dagen pleiede de at ta
sjegten hjemme, den fine, grønmalte sjegte, og
ro udover mod øerne — de friske, deilige øer
ud mod sjøen. Der fandtes ikke græs, ikke
blomst, bare graa heier og berg vasket af sjø, mens
tangen laa i store vaser og vuggede indi vigerne.
Og vinden blæste en saa mildt og saa friskt
om kinderne, mens de laa oppe paa heien,
hvor stenene var lunkne af sol, og hvor de drak
saft og vand og spiste smørrebrød — mens de
saa ud over den vide, herlige sjø, hvor
dampskibene langt ude pilede forbi til de fremmede lande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
