Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ned ikke kan strække til» — han lukkede
øinene.
Hun stod nogle øieblikke aldeles stille,
tankerne hvirvlede inde i hende: «Nei, Othar da,
du maa sige, hvad jeg skal gjøre» — hun græd.
Han reiste sig op: «Kom her, Perleblomst
— du gi’æder da vel ikke, min egen skat, jovist
maa du skrive til onkelen — jeg skal diktere
dig brevet — kjære dig — du, som skal arve
hele sulamitten, kan da be ham om et par
elendige hundrede kroner, vel.»
«Arve» — hun snoede sig ud af hans arme
og saa paa ham — «hvor kan du falde paa det,
at jeg skal arve onkel Adam?»
«Har han ikke sagt det til dig?»
«Aldrig — er du gal, du — han skal oprette
et stort legat i videnskabeligt øiemed.»
«Har han sagt det?»
«Ja, han talte ofte om det, naar vi spadserede.»
«Naa —jasaa—jasaa naa —du store
alverden, hvor tung jeg er i hovedet idag, jeg er
bly-tung i nakken» — han sank igjen ned paa puden.
«Nei, jeg vil ikke skrive til onkel Adam efter
flere penge,» rystede hun paa hovedet, «vi fdi
jo tre hundrede kroner for fjorten dage siden.»
«Ja, hvad forslaar penge i dette land.»
«Hvis jeg endda kunde skrive, at vi var reist
tilbage til Heidelberg, og at du var begyndt at
læse og arbeide igjen.»
«Du har igrunden ikke den ringeste forstaa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
