Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var hver dag den samme, hvidlig skinnende,
lysstraalende, Rhinen glitrede og sitrede i solen,
og den brede vei under akasierne laa tommetyk
af støv.
Men hver aften havde de nu efter solnedgang
en «bo\vle» paa hotellets terrasse nd mod Rhinen
i følge med von Knaudt og frøulein Elsa.
Det var et yndet udflugtssted, dette hotel; der
kom rader af cyklister fra nabobyerne med store
rosenbuketter bundet paa sine cykler,
hvidklædte, sortøiede, leende mennesker.
— Hvor lidet Maren Ragna igrunden syntes,
hun passede til det hele. Hun kunde sitlde for
sig selv og gruble paa samme tid, som den
gamle følelse, at hun ikke hørte hjemme, hvor
der var lystighed og ungdom, igjen begyndte at
komme frem.
Det var en stund, hvor hun ikke havde havt
denne følelse, og det havde været saa befriende
deiligt. At hun ligesom kunde faa være ung
paa sin maade, hun ogsaa.
Men nu, efterat von Knaudt var kommet,
var akkurat det samme gamle der igjen. Hun
kjendte det jo saa godt baade hjemmefra mellem
søstrene og siden mellem Bina Høy og hendes
venner.
Det var bare Othar, som en kort stund havde
faat hende anderledes.
Hvor hun elskede Othar for det. At han
havde faat hende til at føle ungt og lykkeligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
