Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maren Ragna sad i den dybeste hjemve og
stirrede omkring sig.
Der var en masse damer ombord. Hvor
liden og ubetydelig, hun folte sig mod dem alle.
Hun saa bort paa Othar: Stakkars dig, som
har en saa lidet pen kone!
De havde knapt reist sig fra bordet, før de
var fremme i den lille, solstegte by, hvorfra en
taugbane førte op i høiden.
Deroppe var den herligste bøgeskov — som
at vandre i umaadelige lysegrønne, luftige
hvælvinger i den soltindrende dag. Den lille
rød-mussede Richter bød Maren Ragna sin arm —
aa — hvor alt, hvad han sagde, var hende
ligegyldigt — hvormeget bedre det dog havde været
at være i ro hjemme.
Foran gik Othar med frau Richter og Elsa
— hun hørte, de talte om kjærlighed.
At Othar kunde gaa slig og tale om
kjærlighed paa den Hotte maade!
Yeien førte bort til en slags underjordisk
gang. Man gik indigjennem en port, vandrede
saa en to — tre minutter i det dybeste mørke i
en smal jordgang for saa pludselig at staa ude
paa en solbeskinnet platform, hvor man dybt
nede saa Rhinen bugte og sno sig frem i det
lyse, solglitrende landskab langt, langt udover i
det vide fjerne.
Nei, hun brydde sig ikke om at gaa gjennem
den mørke gang — det var jo blot en kunstig effekt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
