Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en blev ligesom tung om hjertet bare af at se
paa hende, og saa var jo onkelen, konsulen,
en overmande pen mand.
Hun flyttede derop en uges tid, efter hun
var kommet hjem. Gaarden laa høit, hun havde
en stor hjørnesal med udsigt over mørk skog
og blaa aaser. Sjøen krummede sig i bugter og
viker dybt nede ind til byen med de snedækte
tage og kirketaarnet mod den mørke, tunge
vinterhimmel.
Alt dette sad Maren Ragna med haand under
kind og stirrede udover.
Livet var underligt. Man vidste dog ikke,
hvad der kunde hænde i verden.
Nu sad hun her i vinter og kulde og
ensomhed, og for kort tid siden gik hun dernede
i sol og tys og indbildte sig, at hun eiede
jordens største tykke.
Alting var ramlet for hende.
Hvor forblindet hun havde været. Hun, der
i sit ægteskabs første tid havde ment, at hun
var saa gammel og erfaren, syntes nu med
engang, at hun var saa ung, liden og uden støtte.
Hun havde jo en tryg støtte, hun havde
onkel Adam.
Han kom hver dag en tur op til hende.
Men han snakkede ikke stort, han sad bare og
saa paa hende.
Det var saa generet nu, hun skulde ha det
lille barn. Bare onkel Adam vilde komme i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
