Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun skulde nok passe det saa, at hun ikke
mødte ham paa sine spadserture.
Hendes mor skulde forresten kommet og været
hos hende, mens hun var syg. Men nu havde
moderen brukket hoften, saa hun maatte finde
sig i at være alene.
Ingen andre heller vilde hun ønske kom op
til hende. Frøken Broman havde været der
med kager og frugt og sad der med sine
ubevægelige, lyseblaa øine og stirrede paa hende.
Men hun snakkede aldrig om andet end veir
og vind og engang imellem om bluseliv.
Det var saa befriende deiligt at tale om
bluseliv og intet andet.
— Men en frostklar dag med blaa himmel
kom frøken Lubben. Kom freidig styrtende
lige ind.
«Nei du himmel — at vi skulde mødes paa
denne maade — ja, jeg maa vel kalde Dem frue
— er det ikke det, jeg altid siger, Gud bevare
en vel for alle mandfolk — sig mig, fru Othar,
slog han Dem virkelig?»
«Nei langtfra — hvor kan De tænke det?»
«Det siges i byen — jeg har rent ud sagt
ikke turdet indlade mig i nogetslags saadant
forhold, jeg — det er fakta, det.»
Maren Ragna gjemte væk noget barnetøi,
hun sad og syede paa. «Gud bevare mig vel,
De skal jo ha et barn ogsaa — jeg har aldrig
i mit liv hørt saadan ulykke — jeg sagde det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
