Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Endelig var hun gaat. Maren Ragna saa
hendes stramme korset og ranke holdning
nedover mod veiens hvide sne. Hun sukkede tungt.
Hvor skal jeg dog gjemme mig, tænkte hun,
livet er jo en pine paa denne maade.
— Bina Høy kom nyfigen. «Nei, at du
er kommet hjem igjen — tænk, at du virkelig
ved, hvorledes det er at være gift nu, er det
ikke gyselig generet? Du kan saamænd gjerne
fortælle mig noget — du behøver slet ikke være
saa hemmelighedsfuld — for jeg vil gifte mig
alligevel, jeg — jeg vil gifte mig!»
«Det er ikke saa meget at længes efter,» sagde
Maren Ragna bittert.
«Naturligvis skulde han gifte sig med mig af
kjærlighed, ikke saadan som» — hun stoppede
op og smilte.
«Du kan godt sige, hvad du vil.»
«Ja, du ved det vel selv ogsaa nu, det er
naturligvis derfor, du reiste fra ham. Han giftede
sig med dig, bare for han troede, du skulde
arve din onkel.»
«Det er ikke sandt!» — for Maren Ragna op
— «fy, at du vil komme her og sige sligt.»
«Kjære dig — er du gal — hvorfor har du
reist fra ham da?»
— Aa Gud, hvor grusomme alle mennesker
var. Før havde hun troet saa godt om alle,
hun havde jo ikke vidst om noget ondt i verden.
Nu med en eneste gang saa hun ikke andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
