Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Da er det let at være snild* — han smilte.
«Onkel Adam vil, jeg skal faa Othars mor
herop til mig, han siger, hun er saa god —
men jeg er bange, hun bare vil tale om ham.»
«End Deres egen mor?»
«Hun har været syg i hele vinter, men hun
har lovet at komme, naar — naar» — hun blev
igjen rød og vendte ansigtet bort.
«Det vil bli det hedste for Dem, naar hun
kommer.»
«Ja — det er noget andet ogsaa, Horten —
jeg tror, jeg skal dø — og jeg er saa forfærdelig,
saa forfærdelig bange.»
Hun var stanset op og saa bønlig paa ham,
som om han kunde hjælpe for dødens gru: —
«Jeg har ikke snakket til noget menneske om
det før.»
«Nei — Perleblomst» — han mærkede ikke
selv, at han kaldte hende dette — «I)e er ung
og stærk — De dør ikke.»
De var blit staaende og se hinanden ind i
øinene. «Undertiden kan jeg vaagne om
natten,» vedblev hun, «og idetsamme er den iskolde,
lammende følelse der — at jeg ikke staar det
over — jeg dør sikkert, Horten.»
«Nei, nei, De dør ikke, De maa ikke dø.»
«Igrunden har jeg jo ingenting at leve for,
jeg ved nok det — og det var vist bedst, at jeg
døde — og endda vil jeg saa gjerne leve.»
«Aa Perleblomst,» sagde han inderlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
