Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dette havde han set for sig, han syntes, det
var vakkert.
En haand, som er udstrakt mod hvert enkelt
menneske.
Kanske det kunde hjælpe hende, gi hende
noget at klynge sig til.
Det var noget indi ham, der hød imod, at
han skulde ta Guds ord i sin mund — det
var falskt, uærligt af ham at henvise nogen til
alt det fornuftstridige, han selv ikke troede paa
— disse menneskepaafund, de kaldte Guds ord.
Men, Herregud, han maatte sige noget. Han
maatte trøste hende.
Alle de følelser, som hun altid vakte hos ham,
denne unge kvinde.
Havde han ikke gaat her og været rasende,
fordi hun skulde ha dette barn. Det var tilpas
til hende altsammen.
Som en reder, saa ligger en. Lødrup gik og
ynkede hende for det bestandig — puh, hun
fik værsgod ta følgerne.
Men midt oppe i alt dette sit raseri ønskede
han hver dag, at han kunde møde hende. Hvor
diplomatisk havde han ikke inkvireret og spurgt
Lødrup om hendes vaner og liv deroppe i
høiden. Gaat omveie for ikke at gaa forbi gaarden,
hvor hun boede, og staat oppe i skogen, dag
efter dag, og speidet nedover.
Saa endelig idag, som han traf hende for
første gang, var alt hans raseri som feiet bort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
