Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Gurine, har De et Nytestamente?»
Gurine stirrede forbauset: «Jøssu navn —
ja, det har jeg da,» kom det tilslut fornærmet.
«Kom hid med det straks.»
«Kapteinen skræmte mig næsten, De kom
saa braat med det.»
«Skynd Dem da, menneske.»
Du store verden, mumlede Gurine, han har
faat det svært nu, naa har han i de tolv aar,
jeg har været hos ham, ikke sat sin fod i en
kirke, saa vidt jeg ved — og nu er det om livet
at gjøre, ja slig er det, naar Vorhei’re vækker en.
«Værsgod, kaptein, her er det.»
Han stirrede glubsk paa hende: «Hvor skal
jeg lede, Gurine, for at finde trøstesprog mod
døden?»
Gud fader fri og bevare os, han saa ikke
feig ud heller, kapteinen.
«Ja, Dere faar lede Dere frem, kaptein,»
sagde hun paa sin tværsikre maade.
— Kaptein Horten bladede og bladede: «Hvad
er det, hun sidder og læser søndag efter søndag,
det gamle menneske, naar hun ikke engang ved,
hvor man skal finde denslags.
Men kan der tænkes noget saa inkonsekvent
af mig, som at jeg sidder her og leder efter
bibelsteder — ikke at tro paa det selv — og
alligevel ?
Aa, om han kunde hjælpe hende med den
frygt, hun havde for døden. Han taalte ikke at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
