Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
længsler og hjertevarme, nu var intet mere for
en — det tænkte hun ofte paa.
Livet var ikke til at forstaa.
— Og nu var det denne kjedelige historie
med kontorist Reckan ogsaa.
Det var aldeles utroligt og uudholdeligt, men
han mente vist at gjore kur til hende.
Aa tænk kjærlighed — og saa den frygtelig
rare Reckan.
Det oprørte hende rent, at det lille, sorte
menneske — han lignede jo en røskat — skulde
tænke paa hende paa den maade.
Det var aldeles uudholdeligt. Hun undgik
ham paa alle maader, passede paa, at de aldrig
var paa tomandshaand, hun følte hans smaa
sorte øine altid — det var jo frygteligt dette.
Alligevel kom der et frierbrev. Langt og
tætskrevet paa et stort ark. Maren Ragna læste
paa det i to dage, før hun havde stavet sig
gjen-nem det. Hendes stille, fine vandel — han
brugte netop udtrykket vandel — havde
grebet ham saa dybt, at nu orkede han ikke
mere.
Hun skrev straks et svar. Hun traf ham jo
hver dag, saa svaret godt kunde gjøres mundtlig,
men hendes afsky for ham var for stor. Hele
tiden tænkte hun, at mænd dog kan finde paa
noget saa umuligt. Dagen efter, han fik hendes
svar, sagde han op sin post. Onkel Adam anede
intet, hun vilde intet sige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
