- Project Runeberg -  Maries Hændelser i Vidunderlandet /
33

(1875) [MARC] Author: Lewis Carroll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


»Og hvem er Dina, om jeg maa spørge?« sagde Alken.

Marie svarede straks, thi hun var altid rede til at
tale om sin Øjesten: »Dina er min Kat, og det er saadan
en mageløs Kat til at fange Mus! Og du skulde bare se
den gaa paa Jagt efter Fuglene! Den kan min Tro lige
saa nemt fange en lille Fugl som se paa den!«

Denne Tale foraarsagede en mærkelig Uro i Forsamlingen.
Nogle af Fuglene skyndte sig straks bort; en
gammel Skade begyndte at pakke sig meget omhyggelig
ind, idet den bemærkede: »Jeg maa virkelig se at komme
hjem; jeg kan ikke taale Natteluften for min Hals!" En
Kanariefugl skreg med skingrende Stemme til sine Børn:
»Kom nu, kjære Børn, det er paa høje Tid, at I alle
komme til Sengs!« Under forskjellige Paaskud tog de alle
bort, og Marie stod ganske alene tilbage.

»Jeg vilde ønske, at jeg ikke havde omtalt Dina!«
sagde hun i en bedrøvet Tone. »Ingen her synes at
holde af den, og jeg er vis paa, at det er den bedste
Kat i Verden! O, min kjære Dina! Jeg gad vidst, om
jeg nogen Sinde skal se Dig igjen! Og nu begyndte den
stakkels lille Marie igjen at græde, thi hun følte sig meget
ensom og forknyt. Hun hørte imidlertid snart igjen Lyden
af Fodtrin, som nærmede sig, og saa forventningsfuld op,
idet hun haabede, at Musen havde skiftet Sind og nu
vendte tilbage for at fortælle Resten af sin Historie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:27:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/marievidun/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free