Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Kaniner. Jeg vilde næsten ønske, at jeg ikke var
krøbet ned i den Kaninhule, — og dog — og dog er det
ganske morsomt at opleve saadant noget! Jeg forstaar
slet ikke, hvorledes det egentlig er fat med mig! Naar
jeg forhen læste Feæventyr, bildte jeg mig ind, at sligt
aldrig skete i Virkeligheden, og nu sidder jeg selv midt i
en saadan Historie! Der borde skrives en Bog om mig,
det er vist og sandt! Og naar jeg bliver stor, skal jeg
skrive en selv, — men det er sandt, jeg er jo nu bleven
stor,« tilføjede hun sørgmodig, »i det mindste er her ikke
Plads til at blive større.«
»Men skal jeg da,« tænkte Marie, »aldrig blive ældre,
end jeg er nu? Det er da altid nogen Trøst, at man
aldrig bliver en gammel Kone; men saa — skal man saa
altid læse Lektier! Det vilde jeg aldeles ikke synes om!«
»O, du dumme Marie,« gav hun sig selv til Svar,
»hvorledes kan du læse Lektier her? Her er jo næppe
Plads til dig, og slet ingen Plads til Læsebøger!«
Og saaledes blev hun ved, idet hun først saa Sagen
fra den ene og saa fra den anden Side, og paa den
Maade førte hun en hel Samtale med sig selv; men efter
faa Minutters Forløb hørte hun en Stemme udenfor og
standsede for at lytte.
»Ane Marie! Ane Marie!« sagde Stemmen. «Hent
mig mine Handsker strax paa Minutten!« Saa lød der
nogen Trippen af Fødder paa Trappen. Marie vidste, at
det var Kaninen, som kom for at søge om hende, og hun
skjælvede, saa at hele Huset rystede, idet hun ganske glemte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
