- Project Runeberg -  Maries Hændelser i Vidunderlandet /
44

(1875) [MARC] Author: Lewis Carroll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hun spiste altsaa en af Kagerne og blev ikke lidt glad
ved at finde, at hun straks begyndte at skrumpe sammen.
Saasnart hun var lille nok til at komme gjennem Døren,
løb hun ud af Huset og traf en hel Skare smaa Dyr og
Fugle, som ventede udenfor. Det stakkels lille Firben,
Søren, stod i Midten og blev støttet af to Kalkuner, som
gav den noget at drikke af en Flaske. De styrtede alle
løs paa Marie, da hun kom ud; men hun løb sin Vej,
saa hurtig hun kunde, og var snart i god Behold i en
tyk Skov.

»Det første, jeg maa gjøre,« sagde Marie, medens hun
vandrede om i Skoven, »er igjen at vokse til min rette
Højde, og det næste er at finde Vej til den dejlige Have.
Det vil vistnok være det klogeste.«

Denne Plan lød upaatvivlelig meget fornuftig og
var heller ikke meget vanskelig at lægge; den frembød kun
den Vanskelighed, at hun ikke havde den ringeste Ide om,
hvorledes hun skulde udføre den. Medens hun ængstelig
kigede omkring imellem Træerne, bragte en skingrende
Bjæffen lige over hendes Hoved hende til pludselig at
se op.

En uhyre Hundehvalp saa ned paa hende med store,
runde Øjne og strakte den ene Pote frem, idet den forsøgte
at røre ved hende. »Stakkels lille Dyr!« sagde Marie
venligt og forsøgte at fløjte ad den; men hun var hele
Tiden bange for, at den kunde være sulten, i hvilket
Tilfælde det var højst sandsynligt, at den vilde rede hende op
til Trods for al hendes Venlighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:27:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/marievidun/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free