- Project Runeberg -  Maries Hændelser i Vidunderlandet /
79

(1875) [MARC] Author: Lewis Carroll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Øjeblik, medens Marie tænkte paa alt, hvad hun kunde huske
om Ravne og Skrivepulte, hvilket ikke var meget.

Hattemageren brød først Tavsheden »Hvad skrive vi
i Dag?« sagde han, idet han vendte sig til Marie; han
havde taget sit Ur op af Lommen og saa urolig paa det,
idet han af og til rystede det og holdt det op til Øret.

Marie betænkte sig lidt, og sagde saa »den fjerde.«

»To Dage forkert!« sukkede Hattemageren.

»Jeg sagde dig det nok, det duede ikke at komme Smør i
Værket!« tilføjede han, idet han saa vredt til Haren.

»Det var det fineste Smør«, svarede Haren spagfærdig.

»Ja, men der maa være kommet nogle Krummer ind
deri med det samme«, knurrede Hattemageren; »du skulde
ikke have smurt det med Brødkniven.«

Haren tog Uret og saa paa det med en nedslagen
Mine, derpaa dyppede den det i sin Te og saa paa det
igjen; men den kunde ikke finde paa noget bedre at sige,
end hvad den allerede en Gang havde bemærket: »Det var
jo det fineste Herregaardssmør«.

Marie havde set over dens Skulder med stor
Forundring. »Det var da et morsomt Ur!« bemærkede hun.
»Det viser, hvilken Dag det er i Maaneden, men ikke hvad
Klokken er.«

»Hvorfor skulde det gjøre det?« mumlede Hattemageren.
»Siger dit Ur dig, hvad det er for et Aar?«

»Nej, det gjør det rigtignok ikke«, svarede Marie hurtig;
»men det er, fordi det vedbliver at være det samme
Aar i saa lang, lang Tid.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:27:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/marievidun/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free