- Project Runeberg -  Maries Hændelser i Vidunderlandet /
94

(1875) [MARC] Author: Lewis Carroll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


»Hold op med det!« skreg Dronningen »Jeg bliver
svimmel.« Og derpaa vedblev hun, idet hun saa paa
Rosentræet, »Hvad have I haft for her?«

»Deres Majestæt«, sagde To i en meget ydmyg Tone,
idet han faldt paa Knæ, »vi forsøgte at —«

»Nu ser jeg det!« sagde Dronningen, som imidlertid
havde undersøgt Roserne. »Af med deres Hoveder!« og
Processionen drog videre, medens tre af Soldaterne bleve
tilbage for at henrette de ulykkelige Gartnere, som løb hen
til Marie for at søge Beskyttelse.

»I skulle ikke blive halshuggede!« sagde Marie, og
hun gjemte dem i en stor Urtepotte, som stod i Nærheden.
De tre Soldater søgte om dem et Minut eller to og gik
derpaa rolig deres Vej bag efter de andre.

»Ere de komne af med deres Hoveder?« spurgte
Dronningen.

»Deres Hoveder ere af, Deres Majestæt!« svarede
Soldaterne.

»Det er godt!« raabte Dronningen. »Kan du spille
Croquet?«

Soldaterne tav og saa paa Marie, da Spørgsmaalet
aabenbart var rettet til hende.

»Ja!« svarede Marie.

»Saa kom med!« raabte Dronningen, og Marie
sluttede sig til Processionen, meget nysgjærrig efter hvad
der nu vilde ske.

»Det er — det er meget smukt Vejr i Dag!« sagde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:27:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/marievidun/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free