- Project Runeberg -  Historier om Mærkelige Børn /
18

(1890) [MARC] Author: Sophus Tromholt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

18

Richard "VVhittington. 18

og tykke Guldringe, gik os imøde og førte os ind i sin
Bolig, der var opført under pragtfulde Palmetræer.«

»Overalt saa vi Guld, og medens vi som Bevis for vort
venskabelige Sindelag rakte Kongen nogle af vore Varer og
Redskaber, skjænkede han os som Tegn paa sin Naade store
Guldstykker. Hvad der imidlertid forundrede os endnu mere
end Overfloden af Guld, det var den uhyre Mængde Rotter,
der især i Høvdingens Hus syntes at have opslaaet deres
Hovedkvarter.«

»De viste ikke den mindste Ærefrygt for den sorte
Majestæt; ja. deres Uforskammethed gik saa vidt, at de gjorde
Guldkystens Behersker hver Bid Mad stridig, som han førte
til Munden. Hans Majestæt gjorde sig al mulig Møie for
at forklare os, hvor uhyre besværlig denne Landeplage var,
og at alle Forsøg paa at indskrænke den havde værét
forgjæves.«

»Da fik jeg et prægtigt Indfald. Jeg tænkte paa mine
Katte. Richards Little-Betty havde nemlig underveis
skjænket os talrige Efterkommere. Jeg gav Høvdingen at forstaa,
at jeg vilde være istand til at befri ham for denne Plage,
og sendte to af mine Mænd afsted for at hente en af Kattene.«

»Imidlertid opførte vi til Høvdingens og Tilskuernes
store Forundring et Kampspil, og lod vor lille Kanon af og
til knalde til stor Forfærdelse for alle. Ikke mindre var
deres Forbauselse, da vi med en skarp Økse fældte nogle
Træer med et eneste Hug, og vi overbeviste os om, at de
lige saa lidt kjendte Jærnet som Katte. En fuldstændig
barnlig Glæde viste de, naar vi holdt dem smaa Speil for Øinene,
saa at de saa sig selv tro og tydelig gjengivne. De
overøste os formelig med Guld og undrede sig over, at vi satte
saa stor Pris paa dette lios dem saa almindelige Metal.«

»Hans Majestæt lod os beværte efter bedste Evne. Der
blev bragt os saftige Frugter i gyldne Kar; trindt omkring

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:28:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/markeborn/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free