- Project Runeberg -  Historier om Mærkelige Børn /
29

(1890) [MARC] Author: Sophus Tromholt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ludvig XVl’s Søli.

29

drog gjennem Gaderne; Knive, Økser. Spyd og andre
Mord-vaaben blinkede i deres Hænder. De samlede sig paa
Grevepladsen, bemægtigede sig nogle Kanoner og andre Ildvaaben
og slog ind paa Veien til Versailles. Nogle Timer senere
indtraf Pariser Nationalgarden paa samme Plads og tvang
sin Befalingsmand Lafayette til at føre den den samme Vei,
da — som den paastod — det tilkom den at vaage over
Kongens Sikkerhed.

De første Pøbelhobe ankom henimod Klokken fire om
Eftermiddagen til Versailles; de trængte ind i
Nationalforsamlingens Møde, leirede sig paa Repræsentanternes Bænke
og skreg efter Brød. Derefter forsøgte de at bryde ind i
Slottet; de blev imidlertid holdt tilbage af Regimentet
Flandern og den adelige Livvagt, endskjønt Kongen havde
forbudt Anvendelsen af Skydevaaben. Senere ankom ogsaa
Borgervæbningen fra Paris og bragte nogenlunde Orden
tilveie. Den overtog Posterne paa Slottets ene Fløi, der
hidtil havde været besatte af det kongetro Regiment, og da nu
Natten brød frem med en skyllende Regn, adspredte de
ophidsede Skarer sig i Værtshuse og Kneiper, hvor de svirede
med Vin og Brændevin, indtil Beruselse og Udmattelse
overmandede dem.

Nationalforsamlingen raadslog til Klokken to om
Morgenen; ogsaa Kongen og Dronningen forblev vaagne. Da
kom Lafayette og forsikrede, at der ikke mere var nogen
Fare at befrygte. Og Nationens Udsendte saavelsom
Herskerparret og den udmattede Kommandant søgte nu den saa
haardt tiltrængte Hvile. Men Raaheden hvilede ikke.
Allerede Klokken fem om Morgenen var enkelte Bander paa
Benene, drak og larmede; Oprørsraab, voksende i Styrke og
Mængde, gjenlød i Natten. De vilde Hobe væltede sig hen
til Slottet. Hvor den adelige Livvagt bevogtede Indgangen,
vankede der blodige Pander. Og den feige Pøbel veg tilbage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:28:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/markeborn/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free