- Project Runeberg -  Historier om Mærkelige Børn /
60

(1890) [MARC] Author: Sophus Tromholt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

■60

Kaspar Hauser.

intet tilfredsstillende Udfald. Hans Adfærd under Forhøret
forraadte hverken Frygt, Forundring eller Forlegenhed ;
tankeløst ’ stirrede han paa alt og alle, saa at man maatte drage
den Slutning, at han ikke kunde finde sig tilrette i sine
nye Forhold. Over glindsende Ting og nye Pengestykker,
som man holdt hen for ham, viste han en barnagtig Glæde,
og man maatte spørge sig selv, om man havde at gjøre
med et sindssvagt eller et halvvildt Menneske. Kun i een
Henseende blev man høilig overrasket: da man bragte Hauser
et Ark Papir og en Blyant, skrev han med faste, tydelige
Træk sit Navn: Kaspar Hauser.

Da man opfordrede ham til at vedføie Navnet paa
hans Fødested, Forældre o. s. v., svarede han stadig kun
med de tidligere Ord »ved ikke«, »Hest« o. s. v.

Man overgav ham nu til en erfaren Fangevogters
omhyggelige Opsyn. Men hverken han eller Politilægen kunde
trods den mest opmærksomme Iagttagelse opdage
nogetsomhelst, der kunde lede til at mistænke Hauser, og efter seks
Dages Forløb gik Rettens Udtalelse ud paa:

»at Kaspar Hauser hverken er forrykt eller sindssvag,
men øiensynlig paa den skammeligste Maade bleven fjernet
fra al menneskelig Dannelse og opdraget som et halvvildt
Menneske, der ikke kan bekvemme sig til ordentlig Kost,
men kun lever af sort Brød og Vand«.

Af Undersøgelserne over Hausers legemlige og
aandelige Tilstand efter hans Optræden i Nürnberg fremgaar med
fuld Sikkerhed kun følgende: I en Alder af tre til fire Aar
var han bleven berøvet Friheden og Omgangen med
Mennesker; i mindst tolv Aar var han bleven holdt fangen, og
i Løbet af denne Tid havde han ganske glemt Sprogets Brug,
og samtidig ogsaa tabt enhver Iagttagelsesevne. Det var
sandsynligt, at han, altid ganske alene, havde været
indespærret i et trangt, lavt Rum, og indtil sin Befrielse hverken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:28:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/markeborn/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free