- Project Runeberg -  Historier om Mærkelige Børn /
64

(1890) [MARC] Author: Sophus Tromholt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

■64

Kaspar Hauser.

og bredskuldret; hans Haar var lysebrunt og lidt krøllet,
Ansigtsfarven var fin, næsten blomstrende; paa Hagen viste
sig allerede Tegn til Skjæg. Hænder og Fødder var
velformede og bar intet Spor af haardt Arbeide. Paa den ene
Arm, der endnu havde Mærker af Vaccinationen, befandt
sig et med frisk Skorpe bedækket Saar, der efter hans
Udsagn hidrørte fra de Stokkeslag, han havde faaet i Fængslet.
Paa hans Fødder var der Biodvabler, der havde sin Aarsag
i, at han ikke var vant til at gaa.

Hans Ansigtstræk var uden nogensomhelst Udtryk og
næsten simple; de nedre Dele traadte stærkt frem. Men
allerede efter nogle Maaneders Forløb forandrede hans
An-sigtsbygning sig fuldstændig. Hans tidligere saa sløve Blik
fik Udtryk og Liv; de fremragende nedre Dele traadte
tilbage, saa at hans tidligere Fysiognomi neppe var til at
gjenkjende.

Hans Kræfter naaede neppe et otteaarigt Barns, og
betragtede man hans langsomme, vaklende Gang, mente man
at have et lille Barn i Ynglingeskikkelse for sig. Et Æble,
som han i en Have saa trille frem og tilbage, holdt han
for at være en levende Gjenstand; han greb i Flammen af
et Lys, hvis brændende Egenskab var ham ubekjendt; under
Tegn paa Forbauselse og Glæde holdt han et Stykke
brændende Fyrsvamp i Haanden, indtil det forbrændte ham
Fingrene — kort sagt, han syntes at besidde mindre
Erfaring end et treaars Barn.

Hans Taleforsøg bestod i en barnagtig Lallen, saa at
man først maatte sige efter Betydningen, og ligesom smaa
Børn omtalte han sig selv kun i tredie Person, idet han
nævnte sit Navn. Begrebet »jeg« var ham endnu fuldstændig
fremmed.

En af de mest paafaldende Eiendommeligheder ved
ham var hans yderst følsomme Nervesystem. Nærheden af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:28:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/markeborn/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free