- Project Runeberg -  Historier om Mærkelige Børn /
67

(1890) [MARC] Author: Sophus Tromholt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kaspar Hauser.

67

Saaledes vaagnede hans Sjæl først lidt efter lidt af
sin Slummer. Taarnuhrets Slag lagde han først efter nogle
Dages Forløb Mærke til, og han kom i stor Forbauselse
derover. Musik gjorde et velgjørende Indtryk paa ham.
Da han første Gang hørte Musik, stod han pludselig som
en Billedstøtte, lyttende; lians Ansigt forklaredes, hans Øine
straalede af Fryd, og nu vilde han ogsaa lære at »gjøre
Musik«. Det varede heller ikke længe, inden han havde
indøvet et simpelt Klaverstykke.

Træhestene, hvormed han legede i sin Stue, fodrede
han daglig, og da engang en af dem faldt om, kjærtegnede
og beklagede han den i den Mening, at det havde gjort
Hesten ondt. Han var aldeles utrøstelig, da han engang
saa, at hans Oppasser slog et Søm ind i en af disse Heste.

Intet gjorde et stærkere Indtryk paa ham end Synet
af Stjernehimlen. Hans Henrykkelse derover kan ikke
beskrives; han sagde, det var det skjønneste, han nogensinde
havde set. Han spurgte, hvem der havde anbragt disse Lys
deroppe, hvem der tændte og slukkede dem. Da man
forsøgte at oplyse ham herom, hensank han i Betragtninger;
hans Glæde forvandlede Sig til Tungsind, han satte sig
skjælvende ned, og for første Gang beklagede han sig over
sin tidligere Indespærring. Han ytrede blandt andet, at man
ogsaa engang skulde indespærre hin Mand, for at han kunde
erfare, hvor haardt det var. Først" fra nu af længtes han
ikke mere tilbage til sit Fængsel og sin ubekjendte
Fangevogter, livad han tidligere altid havde gjort, og efterhaanden
forsonede han sig med det Liv, han nu levede. Han havde
ikke mere noget imod, at hin Mand blev straffet, medens
han tidligere altid havde sagt, at han ikke kunde bebreide
den Ubekjendte andet, end at han ikke kom tilbage og
bragte ham hjem igjen. Thi hist havde han aldrig følt
saadanne Smerter i Hovedet, og der havde man heller ikke

5*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 12 23:39:03 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/markeborn/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free