- Project Runeberg -  Historier om Mærkelige Børn /
99

(1890) [MARC] Author: Sophus Tromholt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Alexander Menschik off.

99

viste dog ved denne Leilighed en Mands Koldblodighed og
Besindighed. Han overtalte sin jamrende Moder til, ikke
uvirksomt at forblive paa Stedet, indtil det var for sent,
men skyndsomt søge Flugten, der frembød den eneste
Mulighed for Redning.

Forklædte listede begge sig gjennem en hemmelig Gang
ud i det Frie; uagtet det var mørk Nat, løb de saa hurtigt,
som deres Fødder vilde tillade. Det gjaldt om at naa det
nogle Mil fra Moskva liggende Kloster Troitza, førend
Stre-litzerne havde opdaget deres Flugt.

For at muliggjøre dette, havde de i Paladset
tilbageblevne Slægtninger og Tjenere med Dødsforagt forsvaret
Indgangen. Efterat Porten var bleven opbrudt af Oprørerne,
havde der udspundet sig en heftig Kamp paa Trappen til
de Værelser, hvor man troede, at Prinsen og hans Moder
havde skjult sig; kun over Lig fik Oprørerne Adgang til
disse Værelser. Da man fandt dem tomme, blev der straks
udsendt bevæbnede Skarer i alle Retninger for at komme
de Bortflygtede paa Spor. Imidlertid var Natalie og hendes
Søn yderst udmattede ankomne til Klostret, hvor Munkene
modtog dem med Ærefrygt og lovede dem Beskyttelse. Neppe
havde Porten lukket sig efter dem, førend Hestetrampen
forkyndte, at Forfølgerne nærmede sig.

Natalie havde nu en lykkelig Tanke. Hun lod sig af
samtlige Munke ledsage ind i Kirken, hvor hun satte sin
Søn op paa Høialteret, medens hun selv bedende knælede
foran det.

Strelitzerne trængte med vilde Skrig ind i Kirken: »Hvor
er Peter Narisehkin?«

»Se der«, sagde den gamle, ærværdige Abbed, idet han
pegede paa Høialteret; »der sidder han — beskyttet af Gud.«

De raa Soldater standsede sky deres Skridt; det
uventede Syn og Præstens alvorlige Ord havde overvældet dem.

7*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:28:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/markeborn/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free