- Project Runeberg -  Historier om Mærkelige Børn /
110

(1890) [MARC] Author: Sophus Tromholt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

110

Alexander Menschik off. 110

ved Pultawa. Karl undkom med Nød og Neppe og flygtede,,
da han saa, at alt var tabt, paa eventyrlig Vis til Tyrkiet.
Russernes Seier havde været fuldstændig, Nederlaget ved
Narva var hævnet. Rigtignok blev Krigen endnu i nogle
Aar fortsat i Polen og Pommern, og endogsaa først 1721
endelig sluttet ved Freden i Nystad; men Svenskerne, der
havde mistet deres Anfører, og som var svækkede ved
langvarige Krige, formaaede senere ikke at gjøre Russerne nogen
nævneværdig Modstand.

Peters Seier ved Pultawa havde afgjort de to Rigers
Skjæbne. Efter Slaget red Zaren med Hatten i Haanden
langs med Rækkerne af sine Soldater og takkede dem for den
udviste Tapperhed. Derpaa steg han af Hesten og overrakte
Menschikoff, der havde havt stor Andel i Dagens lykkelige
Udfald, en med Brillanter besat Marskalkstav og ophøiede
ham i den russiske Fyrstestand. Musiken istemte
Krigs-fanfaren, og Fanerne sænkedes for den feirede Helt.

Menschikoff stod nu paa sin Lykkes Høidepunkt. Faa
Aar efter begyndte hans Stjerne at blegne, og ogsaa han,
Selvherskerens begunstigede Yndling, skulde blive et Exempel
paa, hvor omskiftelig den menneskelige Skjæbne er.
Menschikoff havde ikke altid vist sig værdig til Zarens og
Lykkens Gunst. Hans Hovmod fremtraadte ofte i betænkelig
Grad, og hans Havesyge kjendte netop i den Tid, da han
var overlæsset med Ære og Rigdom, ingen Grænser; ja,
han vovede endogsaa at handle stik mod Peters Anvisninger
og Befalinger.

Han havde nemlig under den senere Fortsættelse af
den nordiske Krig ført en russisk Hær til Svensk-Pommern,
i Aaret 1713 beleiret Stettin og beseiret den svenske
Besætning. Men egenmægtig og mod sin Herskers Villie
af-traadte han Byen og dens Omegn til Preussen. Peter,
opbragt til det yderste, kaldte den egenmægtige General tilbage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:28:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/markeborn/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free