- Project Runeberg -  Historier om Mærkelige Børn /
123

(1890) [MARC] Author: Sophus Tromholt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Edward IV’s Senner.

123

tærede paa Edwards Kræfter; en ondartet Sygdom stødte til,
og man indsaa snart, at Kongens Endeligt var nær
forestaaende. Den kjække Mand saa sin Død med Fatning imøde,
og søgte i sit Testamente saa meget som muligt at gjøre den
af ham begaaede Uret god igjen. Han døde den 9. April
1483, 41 Aar gammel.

Edward, Kongens ældste Søn, befandt sig ved Faderens
Død paa Slottet Ludlow hos sin Onkel, den ridderlige og
fint dannede Grev Anton Rivers, der nu ledede hans
Opdragelse. Ogsaa en Søn af Dronningens første Ægteskab,
Lord Richard Grey, opholdt sig her. Til Dronningens og
den niaarige Prins Richards Beskyttelse befandt hendes
ældste Søn af første Ægteskab, Lord Thomas Grey, Marquis
af Dorset, sig som Towers Kommandant i hendes
umiddelbare Nærhed, og ogsaa andre af hendes Slægtninge var
beredte til at staa hende bi.

Men den gamle Adel hadede Dronningens Familie og
samlede sig om Hastings, Edwards Kammerat i Drikkelag
som i Slag, om Lord Stanley og den unge Hertug af
Buckingham. Den uuge Prins af Wales blev rigtignok efter
Moderens Ønske udraabt til Konge under Navn af Edward
Y, men Modpartiet satte igjennem,, at Lord Rivers kun turde
føre ham til London med et Følge af blot 2000 Mand og
ikke med en talrig Hærmagt.

Det kom nu an paa til hvilket Parti Richard af
Gloucester vilde slutte sig. Dronningen anede i ham sin farligste
Modstander, uagtet han fra den skotske Grænse, hvor han
opholdt sig. tilsikrede hende sin Bistand.

Saa snart han hørte Tale om den unge Konges Reise
til London, ilede han i Spidsen for en Del Tilhængere til
Northampton. Her traf han Greverne Rivers og Grey, der
havde sendt Kongen og Følget forud til Stratford. Richard
hilsede Lorderne med Venlighed og indbød dem til sit Taffel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:28:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/markeborn/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free