- Project Runeberg -  Historier om Mærkelige Børn /
125

(1890) [MARC] Author: Sophus Tromholt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

125 Edward IV’s Sønner.



lige og geistlige Myndigheder svor Kongen Troskabseden.
Moderen, som Edward søgte overalt, var ikke tilstede. En
af de næste Dage besøgte ban hende hemmeligt i Westminster
og bestræbte sig for at tørre hendes Taarer og lette hendes
Bekymringer; han omfavnede sin lille Broder Richard, som
Moderen ikke vilde skille sig ved.

Imidlertid gik Sagerne deres saidvanlige Gang. En
Parlamentsforsamling ordnede Regjeringen; Hertug Richard
blev Formynder og Protektor. Han, Buckingham, Hastings
og andre Lorder dannede et hemmeligt Raad, der havde den
udøvende Magt i sin Haand; Kroningen blev fastsat til
Midsommerdagen. Den unge Konge boede snart i Tower, snart
i Westminster, hvor han havde Leilighed til at komme
sammen med sin Moder og sine Sødskende.

Til Kroningsfesten blev der længe forud gjort store
Forberedelser. Da hændte det, at der i et af Raadets Møder
blev Tale om Protektoratet. Hastings paastod, at
Protektoren gjorde Fordring paa at føre Regjeringen alene, men
at dette maatte have en Ende efter Kroningen. Disse
uforsigtige Ord gav Richard Foranledning til at tale om Indgreb
i hans Magt, og om det blodtørstige Dronningepartis Planer,
idet han paastod, at man havde isinde at rydde ham og
Buckingham afveien. Det hemmelige Raads Møde opløstes
stormende.

Richard stod nu paa det smalle Grænseskjel, hvor
han havde at vælge mellem Ære og Pligt — og Forbrydelse.
I det ene Tilfælde maatte han give Afkald paa Magt og
Herredømme; paa den anden Side vinkede Kongediademet
ham imøde. Han tøvede ikke længe med at træffe sit Valg.
Han udstedte et Opraab til Borgerne af York og meddelte, at
hans Liv var i Fare. Derefter sammenkaldte han Raadet.
Med venlig Mine traadte hau ind i Forsamlingssalen
og bad spøgende Biskoppen af Ely om Jordbær til sit Taffel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:28:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/markeborn/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free