Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Edward IV’s Sønner.
Arving af Huset York, og baade hans Gjerninger og hans
Ansigtstræk røbede hans Herkomst. Det var Aftalen, at
Richard ved disse Ord skulde træde ind. Han kom imidlertid
først noget senere, hvorfor Præsten maatte gjentage sine Ord,
og disse gjorde derfor ingen Virkning. Istedetfor at istemme
Præstens Udraab: »Leve Kong Richard«, forblev Mængden
taus og ubevægelig, og Præsten saa vel som Hertugen trak
sig fortrydelig tilbage.
Nogle Dage senere holdt Hertug Buckingham for
Hovedstadens Magistrat og Borgerskab en lignende Tale med samme
Udfald. Nogle Leiesvende raabte dog: »Kong Richard leve!«
og dette erklæredes for et Udtryk af Folkevillien. Efter et
Eorslag af det tilstrækkeligt bearbeidede Parlament tog
Hertugen tilsyneladende modstræbende imod den kongelige
Værdighed. Med stor Pragt holdt han den 5. Juli sit
Indtog i London. En blaa, guldbroderet Klædning og en Kappe
af Hermelin og Purpurfløiel omhyllede den lille, uanselige
Skikkelse og skjulte dens mange legemlige Mangler, navnlig
den skjæve høire Skulder. En kongelig Baret overskyggede
det regelmæssige, men magre og mørke Ansigt, af hvilket
tærende Lidenskaber forlængst havde udvisket
Ungdoms-præget. Et kostbart Tæppe med indvævede Guldroser var
udbredt over Hestens Sadel og naaede med sine Ender
næsten til Jorden. Følget var ikke mindre glimrende. Den
følgende Dag feiredes Kroningen med lige stor Pragt.
Under disse Begivenheder var Prinserne i Tower skjulte
for Verdens Øine. For dem hengik den ene Dag som den
anden; ingen spurgte efter dem, ingen syntes at bekymre
sig om dem. Da modtog de fra en ubekjendt Haand den
Efterretning, at man arbeidede paa deres Befrielse, at Folket
endnu ikke havde glemt sin Konges Sønner. Man kan tænke
sig de Fangnes Glæde, da denne Haabets Lysstraale trængte
iud i deres Fængsel! Deres Glæde hvilede heller ikke paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
