- Project Runeberg -  Historier om Mærkelige Børn /
174

(1890) [MARC] Author: Sophus Tromholt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

174

Jeanne d’Arc.

Erard, som det var overdraget at bringe hende den sidste
Trøst. Ved Siderne af og mellem Tribunerne bevægede
sigden bølgende Menneskemasse. I Nærheden stod Bødlen ved
en med fire Heste forspændt Vogn, for, efter Dommens
Forkyndelse, at kjøre hen til Retterstedet.

Erard begyndte sin Præken over Teksten: »En Gren,
der er faldet af Stammen, kan ikke bære Frugt.« Han
besvor Jeanne at bekjende, og udmalte Helvedes evige Pinsler
for hende; dertil overøste han hende med Skjældsord af
den værste Art; hun hørte taus og gudhengiven paa dem.
Men da Præsten sagde: »Du har forledet Din Konge til at
blive en Kjætter, ja ikke ham alene, men hele hans Adel
og Geistlighed!« svarede Jeanne fuld af Vrede:

»For Alt i Verden beder jeg Eder, Herre! Tal om
mig, men ikke om ham! Jeg sværger Eder til, at han elsker
Kirken, er fast i sin Tro og ikke, som I skildrer ham!«

»Faa hende til at tie!« skreg Herrerne fra den anden
Tribune.

Derpaa oplæste Præsten Dommen for hende, i hvilken
alle de hende paastaaede Forbrydelser var optegnet.
Endvidere et Dokument, hun skulde underskrive, og hvori hun
tilbagekaldte alle de Udsagn, hun hidtil havde staaet fast
ved. Dette nægtede Jeanne bestemt.

Da skreg den fanatiske Munk i Raseri: »Skriv straks
under eller Du bliver endnu i Dag kastet paa Baalet!«

Da man skildrede hende Skafottets Rædsler, vaklede
hendes Mod; hun gjorde — da hun hverken kunde læse
eller skrive — et Tegn under Dokumentet og blev nu dømt
til »evig Fængsel paa Angstens Vand og Smertens Brød«.

Da Dommen var fældet, blev den Ulykkelige ført
tilbage og atter stillet under Opsigt af de raa Krigsknægte.

Men hendes Død var en Sag, der var fast besluttet
og derfor blev hun nu beskyldt for andre Forbrydelser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 12 23:39:03 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/markeborn/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free