Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
beskrevne i Mus. Lud. Ulr., over i den 12te Udgave af Systema naturae, kun foröges lier
Characteren for II. haliotoidea med „striis undalis", ligesom dens geographiske Udbredning
med Mare asiaticum, medens Mus. Lud. Ulr., Lister, Buonanni. Klein, Adanson tilföies de
ældre alt i 10de Udgave optagne Synonymer; derimod nævnes mellem disse hverken Hill*)
eller P. Browne. Til II. perspicua er den korte Beskrivelse af II. haliotoidea (i X Udgave)
bleven overfort; H. neritoidea er ladet fuldkommen uforandret.
Disse 3 Aller frembyde i Skallen en habituel Lighed, som ikke kunde undgaac
Linnés övcde og skarpe Öie; Sammenstillingen her, som paa Linnes Tid næsten kunde
kaldes beretliget, skjöndt den biot paa Grund af en enkelt Lighed sammenknyttede höist
ulige Dyrformer, vil den fölgende historiske Udvikling vise gaaende igjen lige til de
allerseneste Tider.
Hvis Hills og Browne’s Slægt Stomatia nu var bleven beholdt for disse
uperfore-rede Conchylieformer, vilde megen senere Forvirring være undgaaet, men efterat Linné
tilsyneladende havde erklæret sig herimod, idelmindste ikke derfor, var Sligt ei at venle.
’) Sir John Hill var paa forskjellige Maader, blandt Andet ved en rigtigere Anvendelse af det da kun
lidet benyttede Mikroskop, ligesom og ved skarpe Yttringer og endnu skarpere Critikkcr kommen i
Opposition td de mest fremragende Personligheder i det indflydelsesrige Royal Society; maaskee bidrog
hans Bestræbelser for gjennem populaire Fremstillinger at skaffe Naturhistorien Indgang hos et större
Publicum ikke lidet til al nedsætte ham hos den Tids naturhistoriske Arislocrati. Hans Arbeiders Form
latterliggjordes og mod deres Paalidelighed stræbte man paa alle Maader at vække Tvivl. Den
ccla-tante Maade, paa hvilken J. Hill hævnede sig, idet han gjennem sin Rewiew ol’ the works of the Royal
Society, London 1751, for det store Publicum blottede de mange Synder mod Videnskaben, hvori ikke
faa af Selskabets Medlemmer havde gjort sig skyldige, — gjorde kun Bruddet mellem ham og Royal
Society, „the great champion of errors" (1. c. p. 107), ulægelig; og i denne fra da af fortsatte hamp af
Een inod Mange og mere Begunstigede kan det da ikke undre at see Hill bukke under; det mægtige
Selskabs meget formaaende Indflydelse mistænkeliggjorde ham og hans Arbeider overalt. Linné,
personlig knyttet til adskillige af de Angrebne, og saaledes med inddraget i Sagen, kunde ikke paa nojren
mere bestemt Maade end den, han anvendte, have erklæret sig imod ham; han ignorerer Hill fuldstændig
og overalt, medens derimod J. C. Fabricius skarpt og tydelig udtaler sin og Datidens Fordömmelsesdom
over ham gjennem sit ubarmhjertige „damnandae vero memoriae John Hill et Louis Rcynard, qui
insecta ficta propostiere" (Entoinol. syst. I (1792) p. X.). Cuv. har alt frikjendt Louis Reynard for
forsætligt Bedrag (Hist. nat. des poiss. I (1828) p.87—88); endnu har ingen Stemme hævet sig for John
Hill, dur dog neppe bærer större Skyld. Vistnok har han selv været bedraget ved Afbildningen af et
Par enkelte Dyr; i den allcrstörste Deel af hans rigtignok ofte uheldige os mindre- nöiagtige Figurer
gjenkjendes nu almindelig bekjendte exotiske Dyreformer; en stor Deel af Conchylierne ere for sin Tid
og efter hans Forhold endog ingenlunde saa slet afbildede, lians Bestræbelser vare visselig redelige,
hans Kundskaber og hele naturhistoriske Udvikling meget mere grundige end de fleste af hans
Modstanderes. John Hill var ikke det förste, blev heller ikke det sidste Offer for videnskabelig
Cliquc-væscn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
