Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
elementer, men tykkere, hist og her noget opsvulmede og indbyrdes adskilte ved en
amorph Mellemsubstanls af Traadenes egen Tykkelse; her saaes tillige svage med Ramlen
af matrix concentriske Linier; det var Tilvæxtstriber, fremkaldte ved Tilsætning fra den
forreste frie Rand af matrix ’)•
Vi have hidtil kun betragtet den forreste Deel af Mundpartiet og de til samme
horende Dele d. e. hele den fremstrækkelige Krængemund (Rostrum s. Maustellum); vi
skride nu til Undersøgelsen af det bagtil liggende, meget mere complieerede Stykke, den
egentlige Mund-). Det viser sig som en ægdannet Sæk, hvis forreste afstumpede Ende er
hæftet til Inderrorets ovre Rand, hvis bageste ved flere Muskler er fasthæftet til Foden;
under Krængemundens udkrængede Tilstand maa dette Stykke altsaa ligge i hiins bageste
Deel, dens Hule maa fortil gaae over i Inderrorets Hule, det vil sige fortsætte sig over
i Krængemundens Forende, medens den opad fortsætter sig over i Spiseroret. Sækkens
Væg er temmelig tyk, seig og musculös, oventil fortsætte endeel af dens Muskelbundter
sig over paa Spiseroret, bagtil over paa Tungen. Sækkens Hule, den egentlige
Mundhule, udfyldes næsten ganske af et temmelig fast, musculöst Legeme, Tungen3), som
bærer og bevæger Raspepladen. Forfatterne have (siden Cuviers Tid) i Almindelighed
kaldet Raspepladen Tunge, og næsten intet Hensyn taget til delte, for hiins Virksomhed
saa væsentlige, bevægende Apparat; jeg vil foretrække at kalde det hele Redskab med
samt sin Tandbevæbning (Raspepladen) Tungen; den synes væsentlig al have samme
Betydning som Tungen hos de fleste höiere Dyr, den at tjene Gribningen og Deglutitionen J).
Tungens Rod er bagtil og nedentil fasthæftet til Mundhulens Vægge, oventil derimod fri;
i sin forreste Halvdeel er Tungen i hele sit Omfang fri. Her som hos de fleste
Gastræo-poder er den et mere eller mindre rödguulagtig, temmelig fast, resistent, noget
fladlrykt-ægdannel Legeme, hvis fortil vendte Spidse oventil er noget fladtrykt; længere tilbage sees
paa Siderne og oventil nogle horizontaltlöbende Vindinger (gyri), der ogsaa, skjøndt mindre
tydeligt, viste sig udvendig paa Mundeavitetens Væg, især mere bagtil. Betragtet ovenfra
viser Tungen sig som to faste, musculöse, fortil sammenløbende og der tilsyneladende
forbundne Sidelegemer, der efter deres hele øvrige Længde ere forenede ved en tynd mellem
’) Ved Salpetersyre farvedes Hornbeklædningen stærkt guult; ved Syrer viste sig tillige en svag
Opbrusning. Efter Glödningen blev en yderst ringe uorganisk Rest tilbage, denne oplüstes med Lethed i
Saltsyre; tilsattes Ammoniak i Overskud og derefter Oxalsyre, blev Vædsken uklar.
-’) Tab. I. fig. 5, 9, 10, II b.
3) Tab. I. fig. 11 r.
4) Middendorf (lieitr. zu einer .Majacozool. Ross. I. (1847) p. 53) kalder en lille tvoklövet, kaifiild Papil
nedentil og bagtil i Chitonens Mundhule Tunge; det er en Slags Bitunge, der modtager en egen Nerve;
tjener den Smagen? (Den minder om Bitungen hos Lemur o. A.)
5) Cfr. Tab. I. fig. 11.
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
