Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
antage, kan her ikke være Tale; hos de her omhandlede, soin hos saamange
Gastræopod-former vilde Raspepladens ringe Tykkelse i og for sig allerede forbyde enhver saadan
Anvendelsesmaade.
Vi vende os til Betragtningen af Raspepladen (radula, rastellum), dette mærkelige
Organ, som endnu indtil den seneste Tid var forbleven Anatomerne næsten ganske
ubekjendt. Uagtet der i de sidste Decennier ved Qiioy og Gaimard, Troschel, Lebert og
fremfor Alt Loven er gjort endeel for at böde paa vor Mangel paa Kundskab i denne Retning,
staaer der upaatvivlelig Meget tilbage, för vi vei tör paastaae at have nogen
sammenhængende Indsigt i dette besynderlige Organs Bygning og Nytte ’). Til nöiere Oplysning
trænge fornemmelig de mere generelle Spörgsmaal, som her frembyde sig; Udviklingen,
Bevægelsesmaaden og Anvendelsen ere Forhold, der endnu ere ukjendte eller ineget
ufuldkomment kjendte. I Lovéns smukke, fortjenstfulde Arbeide savner man ugjerne i de
forudskikkede generalia adskillige önskclige Oplysninger ogsaa i de reent anatomiske Forhold.
Maaden, paa hvilken Tænderne ere tilhæflede til den dem bærende Plade, er aldeles ikke
omtalt, ligesom dennes hele Bevægelse og de enkelte Tandrækkers Forhold derunder ere
Punkter, som — flere andre uomtalte — ikke eller idetmindste meget ufuldstændigt her
ere berörte, vistnok fordi Afhandlingen væsentligst har stillet sig Apparatets Betydning
som zoologisk Classificationsmiddel for Öie. — De Dyreformer, der ere Gjenstand for
denne Afhandling, frembyde Særegenheder ved delle Redskab af en Natur, der, om end
hidtil ubeskreven, dog sikkerlig ikke ville findes enestaaende, men vise sig
gjennemgaaende gjennem hele Grupper; denne Afhandling vil selv levere enkelte antydende Bidrag
i denne Retning.
Bergmann u. Leuckart, vcrgt. Anat u. Phys. 1851 p. 123. „sogenanntc Reibplatte oder Zunge." —
Bronn, allg. Zool. 1850. p. 403.
’) Aristot. Tifnl iaroçiceç Lit). IV. cd Jul. Caes. Scaliger. 1619. p. 443. CXLVIII.
De af Aristoteles omtalte, hos Snegle forefundne „vdclfmç-o^flç v.cti /.u/Qovi x’cei ktnrovi"
kunne ikke betegne andre Dele end Kjæberne; den bos Buscinum omtalte Tunge (I. c. CXLIX.
„fyovoL ♂t xcti 7iQoßooxi♂(tç uia7ifQ al fivcti i Tovio cft tøjl yXwTzo(i♂tç.") er vei h’rængemunden.
Om Aristoteles end ikke har kjendt Forstörrelscsglas, kunde han iövrigt nok have fundet
Tunge-Tænderne; de ere ofte tydelige nok for Fölelsen; naar Lebert imidlertid tillægger denne sande
Naturforsker Opdagelsen af disse, da beviser han ham en Ære, Aristoteles selv vistnok vilde
tilbagevise. — Ogsaa Cuvier og Ferrusac oversaae Tænderne hos Limax og Itelix; og selv Blainv.
(Manuel p. 120) synes endnu ikke at antage dem tilstede paa de pulmonate Gastræopoders Tunge.
Derimod havde Adanson allerede, hvad baade Loven og Lebert synes at have overseet, beskrevet
os afbildet detle Redskab hos Kambeut (p. 17. pl. I. G. V N. O.) og Libot (p 29. pl. II. G. VII.
O. L. J.)
Troschel, üb. die Mundtheile einheimischer Schnecken (Wiegm. Arch. II. 1 (1836) p. 257.
Lebert, Beobachtungcn üb. die Mundorganc einiger Gasteropoden. (J. Müll. Arch. 1846. p. 435. t. XII,
XIII. XIV.)
Lovén. Öfversigt. 1847 p. 179. t. 3—6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
