Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Raspepladen har hos de undersögte Marsenia-Arter en Længde af 7—9"""1), hos
M. latens synes den relativ noget længere ; med sin större, bagtil liggende, spiralrullede
og i en Skede indesluttede Deel træder den hyppigst med Spiralvinding frit ind i
Dyrets Peritonealhule; medens den fremadliggende Deel, som hviler i en Indsænkning midt
henad den övre Flade af Tungen, til hver Side er udbredt i en vingeformig Deel (alae
radulae, tilsammen discus radulae)-), der hviler paa og danner en Beklædning over den
övre Flade af dennes Sidedele; baglil skyde disse Vinger sig ind under det Muskellag, fler
fra Mundeavitetens Sidevægge gaaer paatværs henover Tungens Rod og dækker
Tungeskedens forreste Deel; fortil og til Siderne slaaer Raspepladen sig med sine Vinger ned om
Tungens Rande og taber sig meget fortyndet bagtil paa Tungens Underflade. En skjold—
forinig Forende af Raspepladen, som den her forekommende, og nödvendig forat forplante
Muskelvirksomheden over paa den tandbevæbnede Deel af samme, findes mere eller mindre
udviklet hos mange Gastræopodformer, maaskee kunde den endogsaa siges al forekomme
hos alle dem, hos hvilke en mindre bred Lacune er underlagt hiin tandbevæbnede Deel3).
Raspepladen er yderst tynd, i sin bagtil liggende Deel noget böiet efter Fladen, saaledes
at Sidetænderne derved mere nærmes til hinanden, og Mediantanden kommer til al ligge
noget dybere; i sin forreste Deel er den mere Had (af indtil henimod £mm Brede); efter
sin Structur synes den maaskee nærmest af brusket Natur, saaledes som den ogsaa angives
af Poli og Lebert; dog maa derved bemærkes, at den Brusken eiendommelige endogene
Celledannelse mangler; Som en Art Epithelialvæv (Loven, Middendorff) kan den idetmindste
her ikke betragtes, og overhovedet kan en saadan Opfallelsesmaade vei neppe gives
Medhold. Bruskelementerné i Raspepladen ere iövrigt ofte meget svagt udviklede, og selv
i Leberts Arbeide synes enkelte af Afbildningerne (sml. Haliotis 1. c. t. XIII. f. 27) at
tyde paa en ganske anden, end den Brusken eiendommelige histologiske Bygning. — Den
viser sig, betragtet fra Underfladen, yderst flint længdestribet med næsten forsvindende
ovenover leirede Celleelementer; Mediantændernes tvedeelte Basis synes indskudt mellem
begge Lag. Ogsaa hos disse Former er den landbesatte Deel af Raspepladen mod Siderne
begrændset af en fremstaaende Liste4), der forlöber efter hele Pladens Længde, men
samme er her tillige halvrendeformig udhulet og dækker Randen af Sidetænderne, fra hver
*) tab. I. f. 19.
2) Mindre godt orbis radulae (Middendorff).
3) Den anföres og afbildes saaledes af Troscbel hos Paludina vivipara (I. c. p. 272 pl. X. f. 2), af Lebert
hos samme (1. c. p. 454. pi. XII. f. 37a), samt hos Palella (pi. 437 p. XII. 11—2), samt hos Halyotis
(I. c. p. 449. pi. XIII. f. 20); ar Middendorff hos Chiton (p. 55. t. III. f. 10); af Poli hos Cyp. lurida
(Test. utr. Sic. III. 1826. pi. XLV. f. 27), Bucc. galca (I. c. pi. L. f. 3), og Haliotis (1. c. pi. LV. f. 27)
o. hos fl.
4) tab. I. fig. 20. é.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
