Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
trukne); concentrerct Flussyre liar jeg ikke kunnet anvende. Med den formlöse uorganiske
Rest, der blev tilbage efter Glödning af et Stykke af en radula af en Marsenia (perspicua),
har jeg liere Gange anstillet Kiselproven med Blæserör, men har aldrig seet mindste Spor
af indeholdt Kisel, som jeg derimod fandt, men rigtignok i yderst ringe Mængde, indeholdt
i Asken af et glödet Parti af Raspepladen af Strombus gibberulus (L). Jeg har senere
anstillet en Analyse af en Deel Tænder fra Raspepladen af Bucc. antiquorum, Beek (Triton
nodiferum, Lmk). Först kogles samme med concentreret Salpetersyre under fuldstændig
Oplosning, derefter Inddampning til fuldkommen Törhed, og derpaa stærk Opvarmning;
det Tilbageblevne oplöstes fuldstændigt i fortyndet Saltsyre: altsaa synes ingen Kiselsyre
indeholdt. Til den sallsure Oplosning tilsattes Ammoniak, hvorved Bundfald; Bundfaldet
frafiltreredes, glödedes og oplöstes igjen i Salpetersyre; ved Svovlbrint-Svovlammonium
da sort Bundfald, ved guult Cyanjernkalium blaa Farve: altsaa Jern indeholdt. En anden
Deel af Bundfaldet med Ammoniak udvadskedes fuldstændig, oplöstes i Saltsyre, derefter
tilsattes Svovlsyre og stærkt Alcohol, hvorved ingen Udskilling: altsaa phosphorsuur Kalk
eller Fluorcalcium. Filtratet fra Ammoniak-Bundfaldet frembragte med Oxalsyre Bundfald,
som var oplöseligt i Saltsyre: altsaa Kalk. Reaction for Fluor blev desuden udfort ved at
glöde Massen i Plalindigel, opvarme svagt med Svovlsyre, hvorved ingen Ætsning paa
Glas’). — Hvad det nu var for en Siliciumforbindelse, der skulde findes som Bestanddeel og,
som det synes, væsentligste Bestanddeel af Tænderne, fremgaaer ikke af Hancocks og
Embletons Angivelser; men det skulde vei være Kiselsyre eller forskjellige Silicater. Den
rene amorphe Kiselsyre (det er vei altid som incohaerent, at den i de dyriske Organismer
forefindes) er i Dyreriget först efterviist i forskjellige Infusoriers Pantser, senere i Fuglenes
Fjær (Gorup-Besanez), i Fuglenes (Gaasens) Blod (Henneberg) o. fl. St., og kunde saaledes
meget vei ogsaa forefindes her2). Imidlertid synes Siliciumforbindelsen — hvis en saadan
virkelig undertiden er tilstede — ikke som Kiselsyre at forefindes eller idetmindste da at
forekomme i saa ringe Mængde, at den neppe kan spille nogen videre væsentlig Rolle
eller væsentligt belinge Tændernes Haardhed. Som forskjellige, lettere oplöselige Silicater
kan Silicium derimod muligt hyppigere være tilstede, men under ingen Betingelse kunne
’) Tandforholdet hos Patella inclanosticta, Gm. (? Nicobar?) er hidtil ikke afbildet; det gives derfor her
tab. I. fig. 33—36. De ydre Tænder sees ofte lüsnedc og med Spidsen dreiede i en deres oprindelige
modsat Ketning, udefter. Saltsyre oplösle ved svag Opvarmning Tænderne tildeels, Sidetænderne
endogsaa aldeles; kun de sorte, i en Hule (bevægelig) hæftede Spidser,holdt sig uforandrede, paavirkedes
heller ikke af Flussyre.
-) Varrentrapp, som har skrevet Artiklen „Kisel og Kiselforbindelse" i llandwörterb. der reinen und angew.
Chemi IV. (1850) synes ikke at kjende Noget til Kiselens supponerede Forekomst i Gastræopodernes
Tungetænder.
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
