Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
h\
Tænderne siges at „bestaae af Kisel eller Kiselforbindelser." Det bliver herved tillige et
Spørgsmaal, oin der kan lægges nogen videre Vægt paa de senere Angivelser om lignende
Kiselindhold i de Legemsdele, der tjene Boringen hos forskjellige andre Gastræopoder og
Acephaler’).
Som ovenfor anfört, stemme de 3 her undersøgte Middelhavs-Arter saa betydelig
med hinanden i almindelig Configuration og Bygning af Raspepladen og dennes enkelte
Dele, at noget Artsmærke deraf ikke lod sig udlede-); thi at Tænderne hos den ene (M.
neritoidea) vare noget mere mörktfarvede, og deres Grunddeel i Forhold til den omböiede
Spidse ubetydelig længere, synes ikke vei at kunne afgive noget brugbart specifisk Mærke.
Ogsaa hos M. latens"1) vare Tænderne næsten fuldstændigt af samme Grundform og af relativ
lignende Störrelse, dog vare Sidelænderne hos denne Art lidt slankere; Mediantanden afveg
i Form lidl fra den hos de andre Arter; den var lidt stærkere böiet fra Side til anden,
dens Rande især fortil mere omböiede, og dens acies besat med færre Spidser- Mulig
skjulte sig i Tandrækkernes Antal et temmelig constant Artsmærke, hvorom jeg imidlertid
efter mine paa saa yderst faa Exemplarer grundede Undersøgelser ikke tör nedlægge nogen
bestemt Paastand. Hos M. zonifera var Antallet 59, hos M. neritoidea c. 50, hos M.
per-spicua c. 55; hos M. latens idetmindste 66.
Den slörre bagtil liggende, udenfor Mundcaviteten i Peritonealhulen spiralformig
oprullede Deel af Raspepladen er, som ovenfor allerede anfört, indesluttet i en Skede, og
synes temmelig löst forbunden med samme, saaledes at Raspepladen nogenlunde let lader
sig fremdrage af den. Skeden begynder heelt bagtil paa Tungens övre Flade som en
fortil aaben, noget fladtrykt Cylinder, som gjennemborer Mundcavitetens bageste Væg, og
endelig i sin allerbageste Deel sees lidt opsvulmet; Skedens forreste Ende krydses af et
Traadelag, der synes at staae i Forbindelse med eller udgaae fra Tungens og
Mundcavitetens Sidedele; dens Bagende er nöie sammenvoxet med den omhyllede, fortil mörke,
bagtil hvidgraa pulpöse Masse, der synes at spille en Rolle ved Tændernes Dannelse.
Selve Pulpen bestaaer af tæt sammentrængte, forlil især mörkere Celler; i dens bageste
hvidlige Deel opdages endnu ingen Tænder, lidt længere forlil vise disse sig derimod
meget tydelige og i den samme Stilling indbyrdes, som længere fremad paa Raspe-
’) Ann. and mgz of natural history. 2 S. V. (1850) p. 6. W. Clark, on terebrating Mollusca.
Ogsaa fra anden Side er deri den seneste Tid reist Tvivl om Rigtigheden al llancock’s Angivelser,
saaledes af Bate (Brit. assoe. Birmingham 1848) os Forbes (l’institut. 1849. p. 383.) cf. Troschel Arch.
1850. p. 110. (Rer. üb. Leist, in» Gebiete d. N. der Mollusken. 1849).
Heller ikke Middendorff kunde for Chitonerne benytte Raspepladen som Artsmærke; cf. Beitrage zu
einer Malacozool. Ross. 1. (1847) p. 29, 80.
3) Tab. I. fig. 27-30.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
