Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Slægter; næsten uforandret staaer Capuloidernes Afdeling saaledes endnu hos van der
Hoeven (Handb. der Zool. 1850. p. 764). Hos Blainville (Man. de malac. p. 466)
dannedes Chismobranchiernes Orden af vore Former samt Oxynoe, Cryptostomus, Stomatella
og Velutina. Rang, som efter Cuvier og Ferussac (Tableau p. XXXVIj benævnede
Gruppen Sigarcts, optog i .samme af fremmede Former Velutina, Stomatia og Stomatella; og
i samme Forstand, kun med Udelukkelse af Stomatierne, finde vi den ecnsbenævnle Gruppe
hos Menke (Synopsis, ed. 2. p. 87.). Endnu 1841 sætter Gray1) disse Former („Coriocella")
som Biled til Clenobranchiata zoophaga efter Cypraeaderne, medens Swainson samme Aar
indforer sit genus summum Chelinotus (indbefattende Velutina, Chelinotus, Coriocella)
mellem (de nacrerede) Haliotider. Endnu 1848 forenede Adams og Lovell Reeve2) derimod
vore Former med Nalica og Sigaretus i Neritaceernes Familie. — Loven, som tidligere
havde sammenfort Marsenierne („Lamellaria") med Velutina, ^opstillede dem endelig 1847
som en særegen Familie Lamellariacea. Gray, som næsten samtidig (Proc. z. s. 1847.
p. 143) indlemmede dem i Cypræaderne, har senere’1) atter fjernet dem fra samme, og
for dem ligeledes dannet en egen Familie, Laméllariderne, som han anviser sin Plads
efter Cypræaderne som sidste Led af de zoophage Pectinibranchiers Orden.
De ovenfor (i forrige Afsnit) behandlede typiske Dyreformer synes — idetmindste
for Öieblikket — at forene sig til en lille, ret naturlig Familie. Sammes væsentligste ydre
(habituelle) Mærke bliver den stærke Udvikling af Kappebræmmen i Forhold til Skallen,
som den næsten aldeles omhyller (Marsenina) eller aldeles indeslutter (Marsenia,
Onchi-diopsis), medens den til Siderne fortsætter sig ud over og aldeles skjuler Foden; — en
særskilt Siphonal-Udvikling mangler, men erstattes ved den fortil paa Kappebræmmens
Underside dannede Halvcanal, som forrest böier Kapperanden opad som en oventil
frem-staaende Hudfolde (eller fortil undertiden ender (?) mellem 2 fingerformigt udtrukne
Forlængelser (Chelyonotusj). Foden opdages först tydeligt, naar Dyret betragtes fra
Undersiden; muligviis finder dette ogsaa (ligesom Pyrula4) under Gangen et Stöttepunkt paa
Kappebræmmen; Foden er afiang; den dybe, hos adskillige Familier af gjælleaandende
Ga-slræopoder tilstedeværende Fure i Forranden mangler aldrig; — der findes intet Operkel,
ligesaa lidt som Spor til Udvikling af en lobus operculiger. og turde det saaledes synes
noget unaturligt, naar Forfattere (s. ndfr.) ville tilskrive denne Indhylling af Skallen en
Udvikling af lobus operculiger. Penis er meget stærkt udviklet, altid udvendig
(exser-tus) som hos de typiske Former af Pectinibranchier, men oplages og skjules i den for-
’) Synopsis or llie contents of tlie Brit. mus. 1841. p. 88 & 124.
9) Zool. of voy. or the Sulphtir. Moll. p. 54.
3) Figg. mo! luse. a ni ni. IV. (1850) p. 75.
4) Cf. Örsted. Vidensk. Meddel, fra den nalurhist. Foren, i Kbhvn. 1850. p. 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
