Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
Ryggens Midtlinie er tiislede hos alle de 3, denne Familie for Öieblikket sammensættende
Slægter; Sidetænderne ere saaledes befæstede i hinanden og bevægelige paa eller indskydelige
i hinanden (naar Tungen bliver kortere og bredere); dette mærkelige anatomiske Forhold
har, som ogsaa ovenfor antydet, en mere almindelig Udbredning og turde saaledes paa
ingen Maade særligt udmærke denne Gruppe; i Overbeviisningen herom har jeg ikke villet
oplage det mellem Familieeharactererne, medens jeg dog i denne korte Sciagraphi ikke
turde undlade endnu engang nöiere at henlede Opmærksomheden paa samme1).
Skallen viser indenfor denne Familie betydelige Forskjelligheder, findes
skjoldfor-mig uden Spor af Spiralsnoning og er da hornagtig, eller er spiralsnoet med faa
Vindinger og er da altid kalkagtig, men meget skjör. Skallen har udimod hver Side et, dog
oftest ikke meget tydeligt Indtryk af Muskelmasser, af hvilke der altid findes en
forrestevenstre og bageste-höire.
Hvilken Plads maa denne Familie nu vei indtage i Systemet, eller hvilke ere
idetmindste de Familier, til hvilken den maatte have slörst Affinitet? Det er först siden Poli’s
og Cuviers Tider, at Conchyliologerne have indslaaet en mere videnskabelig Vei og fölt
Nöd-vendigheden af at opgive Skalforholdene som exclusivl Classificationsmiddel. Den hele
anatomiske Retning, som med Cuvier bröd frem i Zoologien, har saaledes ogsaa gjort sig
gjældende i Malacologiens Bearbeidelse; imidlertid er Antallet af de hidtil anatomisk
un-dersögte Mollusker ikke ret stort, og selve de foreliggende Anatomier ofte ikkun
skizze-rede og lade saaledes meget tilbage at önske; de Malacologer, som have deeltaget i
videnskabelige Expeditioner, have oftest slet benyttet deres (rigtignok undertiden altfor) rige
Materiale og i mange Henseender heldige Stilling. Forfatternes Sammenstilling af
Slægts-former til större Grupper og disses gjensidige Ordning er derfor ofte endnu langt fra at
bære mere end den blotte subjective Formenings Pra>g; deraf ogsaa den Varsomhed,
hvormed Gray i sit sidste malacologiske Arbeide (1850) har characteriseret Familierne eller
rettere biot har henstillet de fleste uden Charactcristik.
Forfatterne have i nyere Tid efterhaanden fölt Nödvendigheden af al haandhæve
disse Former en Plads som en særegen Familie, om hvis Stilling i Systemet de imidlertid
ikke have været enige. Fleming satle dem som et Appendix efler Slrombusidae, Loven i
Nærheden af Velutiniderne-), Gray har i de senere Aar derimod bestandig villet
vindicere dem en Plads efter Cypraeaderne.
’) Antallet af Tænderne, som kunne optælles paa Timgemcinbranen efler hele dennes Længde, er ikke
ret stort; hos de undersögte Arter af Slægten Marsenia varierede det fra c. 150 (M. ncritoidea) til c.
200 (M. latens), hos Onchidiopsis bclöb det sig til c. 500, hos Marsenina td omtrent 370.
-) Efter Velutina, men i en större Række med Janthina, Scalaria, Natica vil Clark ogsaa have dem
stillede (Ann. nigz. N. II. 2 S. VI (1850) p. 451. „on the Conovulidac, Tornatcllidae, Pyramidellidae").
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
