Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
statuen ved lians Kiste. Men Udtrykket var ikke den gra>ske Digters scirsikkrc
Stolthed. Ofte havde det undret mig, hvor barsk og mørk alvorlig Marstrand
kunde se ud. Hans Mine kunde ligne Minen hos Demosthenes, hvis Statue og-
saa stod dernede i Salen, Hovedenden af Marstrands Kiste nær.
Begge havde de kendt samme Sjælen nagende Orm. Ogsaa den udmærkede
Kunstner, for hvem det vanskeligste syntes let, havde følt det bilre i al maalte
geniage Ordet : Forgæves !
—
Alle gode P’eer havde dog i Wilhelm Marstrands Fødselsstund skænket ham
deres ypperste Gaver. Alle Kunstnerevner havde de givet ham, Sans for Form,
for Farver, for Lys, for Bevægelse, for Karakter, for Ynde og for Kraft. De havde
givet ham den hurtige Ojifattelse, den skarpe Iagttagelsesevne, den trofast gem-
mende Erindring. Og el Overmaal af skabende Fantasi.
Bøgernes Ord fik Kød og Blod, digtede Skikkelser levede for ham, saa han
kendte dem ud og ind, deres skiftende Bevægelser, deres skiftende Udtryk. Han
fortsatte Diglernes Tanker, opfandt ny Situationer, skabte ny Figurer. Thi han
var selv Digter, higttagelscr. Erindringer, F’orcstillinger, hvis Tal er Legio, om-
satte Fantasien til Billedmotiver. Og Fantasien forstod endda skønsomt at ordne,
hvad den viste ham. Glimrende Billedvirkninger kom, uden at de syntes al være
søgte. Klare, rige, rytmisk skønne Kompositioner sprang fuldbaarne og straa-
lende frem fra hans Pande som Pallas Athena fra Panden af Fader Zeus.
Men ikke blot hans medfødte Kunstnerevner var beundringsværdige, de
medfødte Sjælsegenskaber var det i ikke ringere Grad. Hans klare Forsland,
hans fuldkomne Sjælssundhed tøilede Fantasien, saa den ikke forvildede sig
ud paa urimelige Eventyr. Saa fantasirig han var, var han paa ingen Maade
Fantast. Menneskenes Vilkaar og Ufuldkommenheder fyldte ham ikke med For-
tvivlelse eller Harme; han var en altfor taknemmelig Tilskuer ved Livets bro-
gede Skuespil til at græmme sig i Verdenssmerle. Han var ikke alene Kunstner
og Digter, han var ogsaa Filosof. Oprindehg var han Tilhænger af Demokrits
fortræffelige System. Uagtet lian med sit glimrende Lune vedblev at have kon-
gelig Morskab af Narrenes Mangfoldighed, indvandt og udviklede han efter-
haanden en finere, mildere, højere Livsvisdom. I nogle af sine skønneste Vær-
ker blev han Menneskekærlighedens veltalende Talsmand. Thi han havde ikke
alene faaet den skarpe Forstand, han havde ogsaa faaet det bløde Hjerte.
Han syntes født til Sejr og til Lykke. Tilsyneladende fandt han ingen ydre
Hindringer paa sin Kunstnerbane. Han mødte Paaskønnclse, hvor Paaskøn-
nelse kan fordres, virkelig Forstaaelse, hvorForstaaelse var at vente. Han havde
den for betydelige Kunstnere ikke almindelige Tilfredsstillelse at virke til man-
ges Glæde.
Han iik Opgaver, som fængslede ham, anspændte hans Kræfter og lod dem
vokse. Han steg i Ære og Anseelse. Tronsædet i den danske Kunstnerverden
blev hans. Og selv om Eventyrfløjten havde kaldt alt paa rette Plads, vilde han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
