Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
være bleven siddende, hvor han sad. Han var Egen over alle de Ymper smaa,
Mesteren og Høvdingen, et Hoved højere end alt F’olket, af alle danske Malere
den, der har de bedste Krav paa at kunne kaldes et Geni.
Han havde huslig Lykke, et Hjem efter sit Ønske. Om end Sorgen besøgte
ham her, lod den ham ikke sidde ene tilbage uden Trøst.
Og da Alderen kom — med hvad den fører med sig af det, der ikke er godt,
— knækkedes han ikke. Han udførte Storværker, hvortil dansk Malerkunst al-
drig havde set Mage, erobrede ny Omraader for sin Kunst, steg sejrende mod
de højeste Toppe. Og døde i sin fulde Kraft. —
Saa synes da Marstrand baade som Kunstner og som Menneske i sjelden
Grad at have været Lykkens erklærede Yndling. Men hvor hjerteligt han end
kunde le, havde han arvet et tungt Sind. Hans Virksomhed som Kunstner
bragte ikke ham samme Glæde som den bragte andre. Og følte han sig trykket
af noget, over hvilket han ikke formaaede at vinde Magt, er det hverken ufor-
klarligt eller urimehgt.
Thi da de gode Feer samledes ved hans Fødsel, var der — ligesom i det
gamle Eventyr, — én, der ikke var kommen med.
Maaske var hun ikke bleven agtet for at være nogen rigtig Fe, fordi hun
ikke var ung, dejlig, i Sølvmorsdragt, i guldvirkede Slør. Hun er gammel, er-
faren, sagtmodig af Væsen, har sorte Klæder og graa Kyse. Hun bringer ikke
Vidundergaver til Lykkebørn og Genier. Men allerede Adam blev hun en trøst-
ende Veninde, da Paradisets Porte lukkedes bag ham. Sætter hun sig ved Vug-
gen hos det Barn, der er født til Livets Smerte og Lyst, hvisker hun, medens hun
strj’ger Haanden over dets Pande: »Velsignet være dit Arbejde for dig! I dit
Ansigts Sved skal du æde dit Brød, tungt maa du stride for at rydde Markens
Tidsler og Torn. Men det Arbejde, som vil synes dig haardt og besværligt, skal
bringe dig daglige Glæder. Thi intet af din Umag vil nogen Sinde være spildt.
Flid og Taahnod skal stedse lempeligt Skridt for Skridt føre nærmere mod hvert
Maal, der stod for Din Tanke, og som det var Din Attraa at naa!« —
Marstrands Kunst har en Hovedstyrke og en Grundsvaghed. Fuldendt og
uforlignelig Mester, naar det gjaldt den lette Antydning, blev han ikke i samme
Grad Herre og Mester over Formen, naar det gjaldt Gennemførelsen. Tegnin-
gernes og Skitsernes løse Udkast er langt yi)perligere end de færdige Malerier.
Med den vidunderlige Lethed, som Marstrands overordentlige Begavelse gav
ham for straks at skaffe sin Hensigt og sin Tanke Udtryk, gik han som oftest
Glip af det strenge Arbejdes søde Løn. Sten lagdes ikke sikkert paa Sten; kun
til et vist Punkt højnede Bygningen sig; saa kom en ond Trolddom over Byg-
mesterens Haand, og den rev ned, hvor den vilde bygge færdigt. Adskillige ulige
mindre Talenter har frembragt Billeder, der som Malerkunst er af højere Bang.
Det er jo rigtignok ikke enestaaende — eller blot ualmindeligt, — at en
Kunstners Forarbejde har væsentlige Fortrin for det fuldførte Værk. Her i Lan-
1*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
