Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
buskede Bryn droges ned over Øjnene, Kroi)i)en sank sammen, Benene gled
stedse længere ud, Veslcn stedse højere op. »Han saa ud, som han helst vilde
bide Folk i Henene«. Talte han, var det for snærrende at sige alle imod. Men
grummest — siges der — var han mod dem, der ængsteligt og hensynsfuldt be-
handlede ham som »den store Mand.«’’’
Musiken mildnede bedst hans Sind, og der blev altid musiceret meget i hans
Hjem. — Der sad, fortælles der, en Aften i Stuen nogle unge Piger med deres
Haandarbejde, Broderier og Kannevassyning. Han gik hen bag en af dem og
fulgte opmaM-ksoml den Haand, der Sting efter Sting drog de farvede Traade
gennem Kannevasnettet. Og han sukkede dybt : »Hvem der dog kunde gøre noget
saa smukt!«
Den unge Pige svarede: »Det kan Professoren aldrig mene; Professoren maler
jo de dejlige Billeder 1« »Jeg!« sagde Marstrand, »jeg kan ikke lave andet end
Skidt!« Tonefaldet i den dybe Stemme lod den unge Pige se forundret spør-
gende op.
Den store Humorist havde ikke talt i Spøg. Minen var mork og alvorlig,
Demosthenesstatuens Mine.
* Se de værdifulde Skildringer af Marstrands Person, som Fru Hclrnc yijhlom. Maleren Jor-
gen Hoeds Datter, der kendte »Marstrand noje og selv var ham kær, har givet i Tidsskriftet Ord
och bild Nov. 1894 og i Kvindernes Blad 16 Okt. 1898.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
