Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
(log tillige noget højst Oprigtigt og Mildt i hendes Øie og Smil. Hendes Fignr
var smuk, men hun bar ikke sit Legeme godt og var lidt tung i hendes Hevæ-
gelser, saa iuin dandsede ikke synderlig godt.« Et Portræt, malt af hendes Svo-
ger Kratzenstein Stub, viser hendes Ungdoms sarte Skønhed; Sønnens Billeder
af hende godtgør, hvorledes hun steilse blev sværere, indtil hun — paa det Fa-
miljehilk’de, han malte (aa Aar før hendes Død, — tronede i ualmindelig Bredde
mellem sine Sønner.
Hjemført som Brud i Sept. 1804 til Frederiksværk, hvor Marstrand da var
etableret med 300 Rdl. i aarlig (lage, gik hun ud i Skovene for at sanke Mos
til Stopning af Madraser og Stolesæder for de Møbler, hendes Mand med egne
Hænder forfærdigede. Da de 1806 flyttede til København, bedredes deres Kaar.
Størst Afbra’k i den huslige Lykke voldte Børnenes Død. Den førstefødte Søn
levede kun 3V2 Aar, den anden el; en lille Pige, Forældrenes Afgud, omkom
tre Aar gammel ved at falde i en Kedel med kogende Lud. Forældrene, der
begge havde Hang til Tungsind, anklagede deres Mangel paa Agtpaagivenhed
for al have forvoldt Barnels Død. Medens dets Legetøjsharpe sønderbrudt lag-
des i Kislen, gemtes dets Tøj i en KommodeskufTe, som Moderen af V^anvare
4 Maaneder efter kom til at aabne. Da bragte Fortvivlelsen hende fra Sans og
Samling; hun talte ikke, spi.ste ikke, sov ikke, og ænsede ingen, hverken Mand
eller sine to spæde Børn. Da Lægerne ikke vidste Raad, foreslog Broderen
Daniel at føre hende hjem til F’aderen, hvem han forberedte paa hendes
Komme. Neppe var hun traadt over Barndomshjemmels Tærskel, før den
gamle Præst fra sit Studerekammer streng og myndig traadle hen mod hende
og raabte: »Hvad maa jeg høre om dig, Petra, er del saaledes, du vandrer for
din Gud, saaledes at du opfj’lder dine Pligter mod Mand og Børn!« Hun faldt
paa Knæ, hulkede som el Barn, bad Faderen om Forladelse og sin Mand om
Tilgivelse for den Smerte, hun havde forvoldt ham. Helbredet vendte hun
hjem med fast Beslutning om i Fremtiden at vise sig stærk i al Modgang.
Ingen af hendes fem Sønner var fast forsorgede, da deres Fader dode. Hun
bad Frederik den sjette om Hjælp; han raadede hende til at fragaa Arv og
Gæld. Kækt og bestemt afviste hun dette Forslag. Den af Staten højtfortjenle
Mand, der havde været Tilsynshavende for Døvstunnneinstitutets Va’rksteder
og Bestyrer for Forbedringshusets, den Mand, som Kongen selv havde dekore-
ret og udnævnt til Kommerceraad, skulde hvile med Ære i sin Grav! Hans
Sønner skulde hun vide at opdrage til værdige Bærere af hans Navn! Det lyk-
kedes hendes Energi at bringe Orden i Sagerne. Hun sparede af alle Kræfter,
paa Bunden, ikke paa Randen, siger Sønnen Troels, thi af Natur var hun
rundhaandet. Hun flyttede fra Stuen til første Sal og fra første Sal til Kvisten;
»det er nærmere Himlen«, sagde hun, »kun i Kælderen faar de mig ikke!« Paa
de to yngste Sønners Loftskammer hang Istapper ned fra Tagstenene; hun
forkælede ikke sine Børn. Aldrig fik de Lov til at skulke af Skole, deres Svage-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
