Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
sin Hjemkomst »atter at kunne følge de Spor, som De, kære Hr. Professor, saa
kraftig liar traadt i den Vei, som er den eneste rigtige at følge til Kunstens
Tempel.«
Gled han end efterhaanden noget bort fra disse Spor, bevarede han stedse
Taknemmeligheden mod sin Lærer og Højagtelsen for hans Kunstnerværd. Da
Eckersberg, gammel og svag, fordunklet af Marstrand selv, glemt af det uskøn-
somme Publikum, ilde behandlet af Pressens slupide Kritik, havde vanskeligt
ved at sælge sine Arbejder, afkobte Marslrand ham tre af hans smukke Søbil-
leder, deriblandt det herlige af Kapeiskonnertcn, som undløber en forfølgende
Fregat. (Se Hannover: Eckersberg, S. 257). Endnu i sine sidste Levcaar om-
talte Marstrand Eckers-
berg med allerdybeste
Beundring •’.
Vi nævner ikke nu
Navnene Eckersberg og
Marstrand sammen,uden
at den store Forskel i
deres Anlæg og Evner i
samme Øjeblik er os klar
og paafaldende. Vi fristes
til at tro, at en Isærer, som
ikke frem for alt tilraa-
dede Forsigtighed, ikke
ansaa Gennemførelsens
Ligelighed foren afMaler-
kunstens Hovedpligter,
ikke tillagde Nusleriet
med Detaljer en overdreven Betydning, en Lærer, som i højere Grad kunde have
lært Eleven baade kæk og solid Behandling af Figurer i storMaalestok, en Lærer,
som kunde have givet ham Mod og Magt til tappert at hævde sin Personligheds
Ret, alligevel havde baadet Marstrand bedre. Om saa var, skal det dog ikke be-
brejdes den brave Mand og udmærkede Kunstner, som indprentede sine Elever
det bedste, han vidste: Trofast Ærbødighed mod Naturen, mod »Grundbilledet«,
i det store og i det smaa. Han var dog den bedste Lærer, Marstrand herhjemme
* Kursusbesfyier Borup mindes fra sine Dreiigeaar en Vinteraften, vistnok 18G9, da Mar-
strand l)esogte hans Bedstemoder. Utaalmodig efter at gense det Nathansonske Familjebillede
gik Marstrand med et tændt Lys ind i den liundekolde Sal. hvor Billedet hang, undersøgte
længe alle dets Enkeltheder, og flammede stedse højere op i Henrykkelse over Behandlingen af
Drengens Pisk, Saras gule Kjole, Moderens Flojl, Handsker og Sjal. Da han opdagede en Ujævn-
hed, fik han straks Billedet loftet ned og efterset paa Bagsiden. Der var et generende Som, som
Marstrand triumferende fik udtaget. Han folte sig da straalende lykkelig over den Dag at have
udrettet en god Gerning, stolt over at have fjernet en Fare fra et af vor Alalerkunsts Mesterværker.
Kobke : Eckersberg og Marstrand paa Studieudllugt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
