Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Maistrands Kammerater betegnede en af hans legemlige Ejendommelig-
heder ved Øgenavnet Skævsnude og en af hans sjælelige Ejendommeligheder
ved Øgenavnet Bersærken. Han var den kaadeste af dem alle, altid parat til at
stable Telion paa Ossa. Han syntes i højere Grad end nogen af Kammeraterne at
have det ægte »Københavnerhumør«; niaaske havde dog det norske Fædrene-
blod givet ham en væsentlig Del af hans Friskhed og Vildsind. At Marstrands
ydre Person var hojst indtagende, ser vi af et Par smaa Selvportræter og af
det ypperlige Brystbillede, Kobke malte lil Marstrands Moder, kort for Mar-
strands Rejse til Syden. Hannover har i sin Bog om Købke (S. 50) mistydet det
lille, elskværdige Tilegnelsesvers, Marstrand skrev paa dets Blindramme. Ver-
sets rette Tekst er denne:
»I Piben min Mund er saa vant til at bitlc
Men da jeg nu veed, Mo’er ei den kan lide.
Jeg sj’ntes, at Rosen var ene tilpas
At indtage Pibens høist værdige Plads.« — *
* Hannover har som anden Linje: »men da min elskte Mø den ei kan lide.« (Vciset, der var
skrevet med Hlyant, er .senere bleven optrukket med Blæk, hvorved anden Linje har faaet For-
men: »Men da jeg uidsle, Mo’er ei den kunde lide.« Den oprindelige Form er mig meddelt af
Cand. polyt. Willi. Marstrand.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
