Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
al va-re »en Maler, der liar vadsket sig,« »et af de største nulevende Genier«,
en Kunstner, der paa rette Maade forstod at udvælge Naturens »skiønneste
Stol«. Kom Marstrand atter til Miinchen, agtede han at »profitere meget af ham.«
VA Øjel)lik tænkte Marstrand endog paa helt at forandre sin Rejseplan af Frygt
for Kolera-Karantæne i Italien. »Da alle disse Quarantaine Omstændigheder
kom iveien, var jeg ganske usikker om ikke jeg skulde blive her i Vinter, men
det er jeg frafalden endskjondt jeg nok kunde lære en lieel Deel her, men naar
man engang har et Bestemmelsessted, saa længes man dog efter det og i det
hele taget laniges jeg efter lidt Ro, for at begynde at arbejde.« *
Saa slap han da denne Gang vel fra Munchcn. Sammen med en (ubekendt)
tysk Maler Diirch rejste Marstrand i Oktober gennem Svejts; det blev en kost-
bar, men ogsaa nj’delsesrig Rejse. »Vi have været Lykkens Kjæledægger, thi
det var jo meget risicabelt at reise saa sildigt i Schweitz, deels er det sjeldent
at man kan komme over Bjergene for Snee og deels pleier det at være taaget,
og da er en Bjergegn ikke 2 Sk. værd, og saa havde alle de 1000 2 Sk. været
kastede i Rendestenen.« Over Turin og Genua kom de til Livorno, hvor Mar-
strand som Karantæne-Arrestant i Lazaretet »tabte 18 Dage af Livet.« Om-
sider naaede han, efter at Nedrejsen havde varet over SVz Maaned, gennem
Pisa og Siena til Rom. —
Samme Aften, Marstrand kom hertil, »vare alle fremmede Kunstnere sam-
lede for at træffe Aftale om fornødne Foranstaltninger til gensidig Hjælp og
Pleje, ifald Sygdommen skulde naae Rom« {Danmarks ill. Almanak 1857). For-
ventningerne om Koleraens Komme hindrede dog ikke de danske Kunstnere
fra at fejre en lystig Juleaften, »med Risengrød og Gaasesteg, Grøden bar Thor-
valdsen ind og Gjæssene havde han selv foræret dertil. Saa blev der sjunget en
Vise, som Constantin og jeg havde lavet, og gjort Mudder til langt ud paa Nat-
ten.« Og Marstrand var ellevild begejstret over at være kommen til »Verdens
Hovedstad«, der langt overtraf hans Forventninger, »ja den der ikke har seet
Rom, har kun en ringe Idee om Verdens Herlighed.« Der var dyrere at leve
end han havde ventet; »jeg vil ikke gjøre mig slige Bekymringer, men ret nyde
den Lykke, som har ført mig til dette deilige Land og til et Sted, som eier en
Næring for Kunstneren som intet andet kan frembyde«.
Men »Rom er for gevaltig til at fattes i en Fart.« Da han, efter at have vanet
der i (5 Uger, ved Midten af Januar 1837 skriver Breve til sin Moder og til
Eckersberg, har han endnu »ikke begyndt paa noget iNIalerie, da det er umu-
ligt at ordne sine Tanker inden man har seet sig rigtig mæt paa alt dette gan-
ske frennnede«. I »denne herlige Stad, dette Skatkammer for Kunstnerne«,
* UalTcnberg lader S. 16 Marstrand skrive : > skiondt jeg liar været noget usiklver, om jeg ikke
skulde blive her i Vinter, thi jeg længes efter lidt Ro, for at kunne begjnde at arbeide.« Smukt
ICksempel paa H.s meningsforstyrrende Omdigtninger! Tanken om at finde Hvile frister jo ikke
M. til at blive i Munclun, nuii lokker ham netop til Hom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
