Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
der er selv den fortrinligste Erindring svigefuld og kommer til kort. De største
Mestre i al Malcrkiinsl, ogsaa i Erindringens, har vidst, at paa dette Punkt var
friske Naturiagltagelser stedse fornodnc. De største Mestre fandtes i Miinchen
kun paa Museet. De levende Storheder eller formentlige Storheder prækede i
Miinchen først og sist om Nødvendigheden af »das Auswendiglcrnen der Natur
um ohne sie Kartons zeichnen und Fresko malcn zu kcinnen« (Rud. Lehmann:
Erinnerungen eines Kiinstlers, S. S9). Der var maaske noget, der tiltalte Mar-
strand i den Fordring, at Maleren ganske ubundet af ethvert Modelstudium frit
og kækt skulde skabe sine Kompositioner og sine Figurer. Han følte sig vokset
af Skoletvangen, han havde set for meget af Verden til at stole blindt paa Fatter
Eckersbergs Katekismus. Vilde han udstrø Italiens Solskin i fattigere Egne,
maatte han nødvendigvis kunne male sine Billeder helt ud af Hovedet. Det
voldte ham ringe Besvær. Men jo mere han vænnede sig fra at bruge Model
til alt, des vanskeligere blev det ham at bruge Model med fuldt Udbylte. Stu-
diet af Enkellformernes individuelle Karakter blev efterhaanden mindre ind-
trængende. Selv naar han arbejdede efter Modellen, eller naar han malte et
Portræt, gengav han i sine senere Arbejder altfor ofte Enkeltformerne, som han
nu engang havde dem paa Lager i sit Hoved, med et bestemt Snit og i en be-
stemt Manér.
For dette tilkommer der maaske ikke Opholdet i Miinchen den største Skyld.
Men har han overhovedet lært noget i denne By, har det visselig ikke været
noget godt. Skygger fra Miinchen synes at falde over hans italienske Genre-
billeder fra den første Tid efter hans Hjemkomst. Der er beklagelig meget af
Miinchener-Stil i det 1842 malte, af Christian VIII købte og nu Glyptoteket til-
hørende banale Maleri: »En neapolitansk Fisker .synger til Citharen udenfor
et Par unge Pigers Vindu«. En god Del af samme Ufriskhed barde to 1843
malte Genrebilleder med elskværdige Motiver fra Ischia: »For Ægteskabet« og
»Efter Ægteskabet«.
Det korte Ophold i Paris kunde ikke tilstrækkelig kraftigt modvirke det
lange Ojihold i Miinchen. Marstrand havde fra Rom spurgt Hoyen, om han
burde blive kort eller længe i Paris, og Høyen havde tilraadet den korte Visit:
hvor dygtige og mangesidige han end maatte erkende de franske Malere for at
være, havde de efter hans Skøn neppe »en Kunstner som Overbeck, eller hvad
Phantasie og Oplindelsesevne angaaer som Cornelius.« Har dette sfilsomt mis-
visende Skøn bevirket, at Marstrand ikke blev opmærksom paa Frankrigs bed-
ste Kunstnere, som kunde have givet hans Malerkunst følgevigtige Impulser?
Han skriver til Con.stantin Hansen: »Jeg har da seet Paris, jeg var kun tre
Uger der, og var træt af al den Larm og det meget man der har at see. Dog in-
teresserede det mig i høi Maade. De Franskmænd have en Teknik i alle Ret-
ninger, som rigtignok langt overgaaer Tydskernes, men ikke saa meget egentlig
Hjerte. Lære af dem kan mnn; det er mageløst hvad Vernet og de la Roche og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
