Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Bekendte passere Revy, fik han meget af Barselstuens Sladder at høre og
mange af Barselstuens Karakterer at se. Selv om vi kendte hans Modeller,
vilde det dog maaske være indiskret at udpege dem. Troels Marstrand har
imidlertid i sin Bog om Slægten ikke frygtet det indiskrete, han fortæller,
(S. 141) at hans Broder ^^’ilhelm havde fundet Modellen til Gedske Klokkers i
Degneboligen paa Frederiksberg. Det var deres Moster Ingeborg, > en stille
Kone, som sukkede al-
tid« ; hun var bleven gift
med Degnen Flor, der
ligesom sin Kollega paa
Bjerget havde studeret
ved Universitetet, »han
prækede godt og vilde
have gjort Lykke, naar
han ikke havde været en
lystig Fætter, aad ogdrak
og var altid glad ved sin
tykke Mave.« Endog i
Marstrands nære Slægt
var der altsaa lyslevende
Holbergskc Figurer.
Det vilde dog vane
urimeligt at tro, at Mar-
strand foralleHolbergske
Figurer i det virkelige Liv
havde fundet direkte For-
billeder, han kun behø-
vede at portrætere. Men
de Figurer, han ikke saa
for sine legemlige Øjne,
viste Fantasien ham med
ikke mindre Livagtighed.
Lige saa godt som Per
Degn og Gedske Klokkers synes han at have kendt alle de ærværdige Medlem-
mer af Collegium politicum og alle de Figurer, der øger Forstyrrelsen i den
Stundesløses forstyrrede Sind. Dog maatte Fantasien aflægge baade Kande-
støberen og den Stundesløse mange Besøg før den følte sig fuldkomment hjemme
i deres Huse. Der er ikke samme Karakterrigdoni i Marstrands første Teg-
ninger af CoUegiet og Marstrands første Skitser af den Stundesløse som i hans
senere Fremstillinger af disse Emner. Allerede i Nivaagaards Skitse af den Stun-
desløse er dog Hovedfigurens fjottede Fortabthed godt karakteriseret, og Skit-
Et Kæklerviiulu. Klinkemanden barberer sig. 1845.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
