Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Vaar, pluk Glædens Rose, snart den forgaai!« Den samme søde Drik, som
forekommer os Hov eller vammel, naar den bydes os i de slore Hilleders brede
Pokaler, kan jo synes os saare lidig og velsmagende, naar den skænkes os frisk
i Skitsens og Tegningens smaa Glas.
Der findes blandt de talrige Variationer af Oslcribilledets Tema mange meget
smukke og ikke faa med Motiver, som mere end Hilledets fortjente al faa Form
i et Maleri. Saaledes en Tegning, der viser de to Piger ivrigt optagne af at ud-
spejde, om Moderens
Søvn er saa tryg, at de
tor kalde paa den unge
Mand, som ved et andet
Hord nipper til sit (jlas.
Flere Gange har Mar-
strand ladet den unge
Pige, medens Moderen
vendte sig om mod
Værten, give den unge
Jæger Besked ved at
skrive i den Vin, der er
spildt paa Bordet. Alle-
rede i en Tegning fra
Marstrands allerførste
Romertid har han frem-
stillet denne dristige
Ungersvend i Kast med
en forskrækketungPige,
hos hvem han søger at
indsmigre sig, medens
han siger: »Der er saa
lidtVildt i Campagnen I
«
Senere har Marstrand ofte behandlet hans Sejrvindinger trods alskens Farer.
Paa et Billede er det den unge Piges Fader, som var falden i Blund, men nu
plirer med det ene Øje mod det elskende Par.
Selv fraset den tidligere omtalte Skitse af Moccoli-Aftenen er der fra Mar-
strands Haand mange Karnevalserindringer af større Værd er Studiet af den
smukke Skomagerkone, der agerer Albanerinde med samme kælne Blik paa
Tilskueren, der moder os lige saa paatrænigende hos Osteripigerne og Pigen, der
fletter sit Haar. Karnevalet i Rom 1846 havde været mageløst. »Jeg er svim-
mel, men Marstrand er værre!« skriver Lundbye hjem til »Fredagsfolkene« hos
Hoyen, »hør engang! jeg, den adstadige, gnavne, kjedelige Lundbye, Tvivleren
om al Glæde, der ikke gik paa Træsko — jeg lytter efter Capitoliets Klokker
Den skinsyge Ægtemand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
