Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
paa den skarplgrønne Væg, hvis intensive Farve fremhæves af den vissentrøde
Uani[)skibsj)lakat, paa Skilderiet over Pulten, hvor det hornfiskebensgronne
Snit paa den store Protokol gør stor malerisk Effekt. Hendes Spørgsmaal til
Manden er, efter en — mig af Dr. Francis Beckett meddelt — Familjetradi-
tion: »Maa jeg laane de to brune Heste?«
Naturligvis har Skitserne til Billedet større Friskhed i Behandlingen. Den
tidligste, hvor Hunden lofter sit Hoved, er lidt tung og brun, den anden, der
omtrent har Billedets Komposition, er derimod i enhver Henseende fuldendt
mesterlig. Hendes Kjole er her lysblaa, Sjalet rødligt violet. Tonen har en vis
fin Mælkethed, og der er over alle Genstandene i Rummet en Luftighed, der
desværre ikke er bevaret i det store Billede. Det er bleven noget tungt, haardt
og sortladent; Skyggen i Konsulfruens Hoved er temmelig død. Formerne i
hans sta-rkt belyste Hoved er blevne en Smule rigeligt drejede efter jMarstrands
sædvanlige Facon, Udtrykket er ikke helt levende. Skitsen giver en mere
rammende Karakteristik af den livstrætte Olding. Da Konsulen allerede døde
d. 15 August 1849, er Hovedet paa Billedet rimeligvis fuldført efter Studierne. I
Reglen stræbte Marstrand længe at forbedre sine Billeder; det store Dobbelt-
j)ortra’t, som trods de nævnte Ufuldkommenheder maa regnes for et af hans
mest fremragende Værker, udstilledes før.st i 1852.
Det store Gruppebillede, som Marstrand i Aaret 1850 malte af Fru Vilhel-
mine Hage og hendes to Børn , Datteren Vilhelmine og Sønnen Alfred, er et
Forsøg i en hel anden malerisk Stil. Skyldes det sære, smalle Højdeformat et
Lune hos Kunstneren eller Hensynet til en for Billedet bestemt Plads? Paa
dette snevre Rum er de tre Figurer anbragte i en Opstilling, for hvilken der
ikke er søgt nogen Motivering. Men de er alle tre fortrinligt karakteriserede.
Den lille Dreng fremviser et Billede af en tyk Moppe, bag ham søger en
Barnebuste paa en høj Sokkel at afbalancere Kompositionen. Den halvvoksne
Pige med det levende Smil er næsten en italiensk Type. En vis Sødme i den
unge Frues Udtryk minder ogsaa om Italien ; eftertænksomt støtter hun ven-
stre Haands Pegefinger mod Kinden; den plastiske Stilling erindrer om Statuen
af Pudicitia. Mærkelig er Billedets Farve. Den har ladet Peter Hjort taMike
paa Giorgione, (Kritiske Bidrag; konsthistorisk Afdeling, S. 42,) og selv om Sam-
menligningen med Giorgione ikke er trællende, er det forklarligt, at den har
kunnet melde sig. Billedets Farvestyrke turde vel i alt Fald i dansk Malerkunst
va*re temmelig enestaaende. De sorte Farver i Fruens Dragt — og i hendes og
Datterens Øjne og Haar — har den mest intensive Dybde, Baggrunden er saf-
tig rød, den lille Piges Kjole ren og sta-rk blaa. Drengen i den spraglede, skotsk
ternede Bluse har kridhvide Bukser og røde Strømper, Papiret med Moppens
Portræt er blændende hvidt. Men Farven har mere af Kraft end af Finhed.
Mellem Marstrands Enkeltportræter fra denne Tid tindes mange fortræffe-
lige, saaledes det lille, karakterfulde Portræt af Drewsen. Særligt anselige er to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
