- Project Runeberg -  Wilhelm Marstrand 1810-1873 /
165

(1905) [MARC] Author: Karl Madsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16.1
Først troede jeg, det var den almindelige Sonimerkjedsomiiielighed i Byen, og
foreslog ham at reise over til Armeen, hvor der upaatvivlelig tor Tiden maa
være godt Selskab for Malerojne. Men da han ved Ordet Armeen slængte Ci-
garen og beg^t’ndte at lade sit Lune gaae ud over Selskab af hitter Mandfolk,
blev jeg virkelig ængstelig for Tilfa’ldel, og forsøgte at studere Patientens Til-
stand ved al fremføre for hans Blikke nogle af de mange kvindelige Modeller,
jeg har Hovedet fuldt af. — Men ak, jeg fandt, at Sygen var værre end jeg havde
troet, den er allerede reflecteret. Han begyndte at fdosofere og han inddelte: »See,
-Egirs Gæstebud. Pennetegning paa litogralisk Sten efter det 1819 malte Limfarvebilledc.
af dem, der er i en Alder, som passer sig for mig, er de yjiperste naturligvis alle-
rede tagne — og de, der er tilbage, har let Hensigter. — Saa de ganske unge,
saadan paa en 17—18 Aar, en af dem kunde man dog ikke forsvare at tage,
om man ogsaa kunde faae hende. En Pige maa dog have Tid til at nyde sin
Ungdom og skal ikke henkebindes til en gammel Mand. Synes Du vel?« Ven-
nen svarede: »Skyd Hjærtet op i Livet, og drag ud blandt Kvindcfolket, saa
flyer Lykken dig nok den Himmelsendte, som hverken er for gammel eller for
ung.« »Han vred sig ærgerlig, og malte i nogen Tid taus løs paa sit La-rred.
Saa begyndte han igjen: »Hvor skal jeg finde dem? Hvor er de Kvinder, der
henriver En? Jeg kjender ingen.« — Jeg blev bange for at han skulde forlange
min Hja^lp, og udtalte mig, synes mig, meget net om, at i det Stykke duer An-
visning ikke, skal man tage med sit eget Hjærte, maa man ogsaa see med sine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:28:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/marstrandw/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free