Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
med hans iiukMstc Natur. Allermest nedtrykkende var dog den Tanke, al hans
Stræben efter at vinde det sikre Herredømme over Formen hidtil havde været
ret lorgæves. Uagtet han var Professor ved Modelskolen, Direktør for Akade-
miet, kunde han endnu neppe male et legemsstort Studiehoved, hvis Behand-
ling tilfredsstillede ham fuldt. Hvad nyttede det da, at han nu saa klart saa
Maalet for sin Kunst og havde de mange Ideer! Der klang for hans indre Øre
den herligste Musik, men han kunde ikke føre den frem uden at Tonerne kom
til at lyde ligesaa skrattende eller falske, som Tonerne fra den Koncert, med
hvilken Markuspladsens Fuskere diverterede Kafégæsterne. Maaske kunde
han dog endnu lære at mestre det genstridige Instrument, lære at male. Han
havde jo i alt Fald her
i Venedigs gamle Malere
bedre Læremestre end
han under sit sidste Op-
hold i Italien havde haft
i Schone-Miiller ogHahl:
Rabl var netop kun en
Karrikatur af Venetian-
erne. Under Marstrands
tidligere Lære- og Van-
dreaar havde neppe no-
gensinde hans urolige
Sind gæret saa stærkt
som i Venedig, hvor det
stedse svingede frem og
tilbage mellem lyse For-
haabninger og mørk Fortvivlelse. For Dig», siger han til sin Hustru i et Hrev
fra Dec. 1853, »vil jeg nu ikke engang, eller rettere sagt, kan jeg ikke tie med
al Slags Mismod, der undertiden bema*gtiger sig mig. Du kender mig og veed,
at det ikke er saa farligt som det lader, og at mit Sind er himmelhochjauchzemi,
ziim Tode betrubt.«
»Du har vist ofte bemærket,« skriver han i samme Brev, »hvor lidt jeg er Herre
over mine Stemninger, og at saaledes mine Breve ere et uendeligt Vrøvl af for-
skjellige Tankekrydsninger. Derfor kan et enkelt aldrig give Dig den fornødne
Besked om hvorledes jeg har det, thi Dagen efter at det er skrevet, saa kan jeg
have heelt andre Fornemmelser. En Ting er imidlertid den samme, det er, at
jeg længes efter Dig, men derimod er min Tilfredshed med Opholdet her meget
varierende. Det retter sig for det meste efter, hvorledes det lykkes, jeg foretager
mig, hvorledes Veiret er, og hvorledes min Mave gererer sig. Dog er Facit, —
idetmindste for Øjeblikket, — at jeg er vel tilfreds med at leve her dette Halv-
aar kun for min Kunst og for at benytte den Ro, som jeg unægtelig har i fuld
edig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
